
Sygedagpenge udbetales bagud.
Vil du vide noget om det at være sygemeldt og hvilke muligheder der er, kan du kontakte Jobcenter Greve eller læse mere under Jobcenter Greve - Opfølgning for sygedagpengemodtagere.
Sygedagpengene udgør højest 3.940 kr. pr. uge og højest 106,49 kr. pr. time (2012).
Se mere om ydelser på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Arbejdsmarkedsstyrelsen om sygedagpenge (nyt vindue)
Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene.
Din arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge til dig i 30 dage fra 1. fraværsdag, hvis du bliver syg, og hvis du
Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære, skal sygemeldingen ske telefonisk og senest to timer efter, at du skulle være mødt på arbejde.
Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker.
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge og du skal have sygedagpenge fra kommunen, skal du anmelde din sygdom til kommunen senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Det sker, ved at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i NemRefusion, hvorefter du modtager et brev, som du skal udfylde og aflevere til kommune.
Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du
Din arbejdsgiver skal afgive oplysninger i NemRefusion, hvis det er dig selv, der skal modtage sygedagpenge.
Hvis du får løn under dit fravær, søger din arbejdsgiver refusion fra kommunen via NemRefusion svarende til de sygedagpenge, du er berettiget til.
I begge tilfælde vil du modtage et brev fra NemRefusion, som du skal sende tilbage med supplerende oplysninger, hvis du bliver bedt om det.
Senest efter fire ugers sygdom, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på, hvordan du i en eller anden grad kan bevare kontakten til din arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed for at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver tilpasset dine behov.
Ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en mulighedserklæring.
En mulighedserklæring er en lægeerklæring. Den skal udfyldes i fællesskab af dig og din arbejdsgiver, for at skabe klarhed over hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din sygdom.
Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. Hvis du ikke deltager i samtalen, bortfalder din ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra og med den dag, hvor du skulle deltage i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres
Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side et i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.
Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Så selvom fraværet kun er kortvarigt, kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring hvis han eller hun vurderer det er nødvendigt.
Læs mere om mulighedserklæringen på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside
Arbejdsmarkedsstyrelsen om mulighedserklæring (nyt vindue)
En lægeerklæring på friattest er lægens faglige vurdering af sygdommen, udfyldt på en såkaldt friattest. Den dokumenterer, at dit fravær skyldes sygdom. Det afhænger af en konkret vurdering, og er som regel fastlagt i overenskomsten, hvornår din arbejdsgiver kan bede om at få tilsendt en lægeerklæring på friattest.
Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig hvis du er ledig, hvis du:
Du skal som ledig melde dig syg på jobnet på din første sygedag. Herefter indberetter a-kassen i NemRefusion. Du modtager så et underretningsbrev, som du skal udfylde. Bemærk, at det først er ved indsendelsen af underretningsbrevet, at du anmoder om sygedagpenge.
Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag.
Hvis du stadig er sygemeldt den dag, kommunen modtager dit underretningsbrev, vil kommunen snarest sende dig et oplysningsskema, som du skal besvare og sende tilbage inden otte dage.
Herefter vil kommunen indkalde dig til en samtale eller ringe til dig senest otte uger efter første sygedag. Formålet med samtalen med kommunen er, at du får hjælp til at fastholde dit arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunen skal mellem hver fjerde uge og tredje måned under hele sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig i at fastholde dit arbejde. Hvor tit kommunen følger op afhænger af din konkrete helbredssituation.
Senest ved anden opfølgning skal kommunen udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Du har pligt til at medvirke i kommunens opfølgning.
Hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning, kan du kontakte jobcenteret i kommunen
Find dit lokale jobcenter (nyt vindue)
Hvis du driver en selvstændig erhvervsvirksomhed kan du tegne en forsikring og dermed sikre dig sygedagpenge i de første to uger af en sygeperiode.
Det er en betingelse for optagelse i ordningen, at der er indtægt i virksomheden.
Du kan vælge mellem at sikre dig sygedagpenge fra 3. fraværsdag (type 1-forsikring) eller fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring).
Der er mulighed for at tegne forsikring til fuld sats, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen), eller til 2/3 af fuld sats (minimumsydelsen). Hvis arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed er ca. 120.000 kr. eller mere, kan det betale sig at sikre sig til fuld sats.
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende (nyt vindue)
Som selvstændig erhvervsdrivende er det kommunen (normalt bopælskommunen), der udbetaler sygedagpengene.
Selvstændige erhvervsdrivende skal anmode om sygedagpenge via NemRefusion. For selvstændige erhvervsdrivende er fristen for anmodning om sygedagpenge fra kommunen senest tre uger efter første fraværsdag. Hvis du som selvstændig erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 45, skal fraværet dog være anmeldt senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Dvs. senest en uge efter første eller tredje fraværsdag afhængig af forsikringen.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen, også selv om du ikke raskmelder dig.
Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. Udbetaling af sygedagpengene kan undtagelsesvis forlænges ud over de 52 uger.
Kommunen har pligt til at tage stilling til, om der er mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden efter de særlige undtagelsesbestemmelser:
Din ret til sygedagpenge bortfalder:
Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.
Som lønmodtager skal du være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen.
Som selvstændig erhvervsdrivende kan du få udbetalt nedsatte sygedagpenge, når du, efter kommunens vurdering, højst er i stand til at udføre 1/4 eller halvdelen af dit normale arbejde.
Du kan udskyde ferien, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den 1. feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask.
Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindelig havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.
Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til sygedagpenge, men er du stadig syg efter feriens afslutning, har du ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om sygedagpenge, kan du klage til kommunen senest fire uger efter, du har modtaget kommunens afgørelse.
Hvis kommunen ikke er enige i klagen, sender kommunen den videre til Beskæftigelsesankenævnet i den statsforvaltning, som hører til den region, hvor du bor.
Statsforvaltningerne om Beskæftigelsesankenævnet (nyt vindue)
Du kan klage over afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Ankestyrelsen om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)
Du kan få flere oplysninger i kommunen, din fagforening eller i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen (nyt vindue)
Sidst opdateret: 14. februar 2012 | Kommentar til sideansvarlig
Besøgsadresse:Greve KommuneRådhusholmen 102670Greve Tlf: 43979797Fax: 43979090E-Post: raadhus@greve.dkÅbningstider:ma-on 10-14, to 10-17, fr lukket Telefontid:ma-on 9-13, to 9-17, fr 9-12Se flere oplysninger om Greve KommuneVis på kort (nyt vindue)
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet i beskæftigelsesankenævnene, under Statsforvaltninger.
Besøgsadresse:Ankestyrelsens BeskæftigelsesudvalgAmaliegade 251022København KTlf: 33411200Fax: 33411400E-Post: ast@ast.dkTelefontid:ma-fr 9-15Se flere oplysninger om Ankestyrelsens BeskæftigelsesudvalgVis på kort (nyt vindue)
Besøgsadresse:ArbejdsmarkedsstyrelsenHolmens Kanal 201016København KTlf: 35288100Fax: 35362411E-Post: ams@ams.dkTelefontid:ma-to 8.30-16, fr 8.30-15Se flere oplysninger om ArbejdsmarkedsstyrelsenVis på kort (nyt vindue)
Læs mere om sygedagpenge på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside
Arbejdsmarkedsstyrelsen om sygedagpenge (nyt vindue)