Sygedagpenge

Du kan få sygedagpenge, hvis du

• er ude af stand til at arbejde pga. din egen sygdom eller hvis du er kommet til skade
• bor i Danmark
• betaler skat af din indtægt
• opfylder et nærmere fastsat krav om beskæftigelse.

Sygedagpenge udbetales bagud.

Hvem skal du tale med hvis det handler om selve sygeforløbet

Vil du vide noget om det at være sygemeldt og hvilke muligheder der er, kan du kontakte Jobcenter Greve eller læse mere under Jobcenter Greve - Opfølgning for sygedagpengemodtagere.

Hvor meget kan du få i sygedagpenge?

Sygedagpengene udgør højest 3.940 kr. pr. uge og højest 106,49 kr. pr. time (2012).

Se mere om ydelser på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.

Arbejdsmarkedsstyrelsen om sygedagpenge (nyt vindue)

Hvis du bliver syg og er lønmodtager

Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene. 

Sygedagpenge fra din arbejdsgiver

Din arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge til dig i 30 dage fra 1. fraværsdag, hvis du bliver syg, og hvis du

• ikke får fuld løn under sygdom
• har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos din arbejdsgiver og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer.   

Sygemelding til arbejdsgiveren

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære, skal sygemeldingen ske telefonisk og senest to timer efter, at du skulle være mødt på arbejde.

Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker.

Sygedagpenge fra kommunen

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge og du skal have sygedagpenge fra kommunen, skal du anmelde din sygdom til kommunen senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Det sker, ved at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i NemRefusion, hvorefter du modtager et brev, som du skal udfylde og aflevere til kommune.

Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du

• har været i arbejde uafbrudt i de seneste 13 uger før du blev syg og i den periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og ansættelse
• ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt
• inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed
• er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov
• er ansat i fleksjob. 

Udbetaling for lønmodtagere

Din arbejdsgiver skal afgive oplysninger i NemRefusion, hvis det er dig selv, der skal modtage sygedagpenge.

Hvis du får løn under dit fravær, søger din arbejdsgiver refusion fra kommunen via NemRefusion svarende til de sygedagpenge, du er berettiget til.

I begge tilfælde vil du modtage et brev fra NemRefusion, som du skal sende tilbage med supplerende oplysninger, hvis du bliver bedt om det.

Langvarigt sygefravær hvis du er lønmodtager

Sygefraværssamtale

Senest efter fire ugers sygdom, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på, hvordan du i en eller anden grad kan bevare kontakten til din arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed for at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver tilpasset dine behov.

Ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en mulighedserklæring.

Mulighedserklæring

En mulighedserklæring er en lægeerklæring. Den skal udfyldes i fællesskab af dig og din arbejdsgiver, for at skabe klarhed over hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din sygdom.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. Hvis du ikke deltager i samtalen, bortfalder din ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra og med den dag, hvor du skulle deltage i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres

Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side et i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.

Ved kort sygefravær

Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Så selvom fraværet kun er kortvarigt, kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring hvis han eller hun vurderer det er nødvendigt.

Læs mere om mulighedserklæringen på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside

Arbejdsmarkedsstyrelsen om mulighedserklæring (nyt vindue)

Friattest som dokumentation for sygefravær

En lægeerklæring på friattest er lægens faglige vurdering af sygdommen, udfyldt på en såkaldt friattest. Den dokumenterer, at dit fravær skyldes sygdom. Det afhænger af en konkret vurdering, og er som regel fastlagt i overenskomsten, hvornår din arbejdsgiver kan bede om at få tilsendt en lægeerklæring på friattest.

Hvis du bliver syg, og er ledig

Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig hvis du er ledig, hvis du:

• har været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før sygefraværet og i den periode har arbejdet mindst 120 timer.
• er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse
• er selvstændig erhvervsdrivende og har tegnet en sygedagpengeforsikring
• har afsluttet en uddannelse på mindst 18 måneder inden for den sidste måned, eller
• er elev i lønnet praktik.

Udbetaling for ledige

Du skal som ledig melde dig syg på jobnet på din første sygedag. Herefter indberetter a-kassen i NemRefusion. Du modtager så et underretningsbrev, som du skal udfylde. Bemærk, at det først er ved indsendelsen af underretningsbrevet, at du anmoder om sygedagpenge.

Anmeldelse af sygdom til kommunen

Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag.

Langvarigt sygefravær hvis du er ledig

Oplysningsskema fra kommunen

Hvis du stadig er sygemeldt den dag, kommunen modtager dit underretningsbrev, vil kommunen snarest sende dig et oplysningsskema, som du skal besvare og sende tilbage inden otte dage.

Herefter vil kommunen indkalde dig til en samtale eller ringe til dig senest otte uger efter første sygedag. Formålet med samtalen med kommunen er, at du får hjælp til at fastholde dit arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Opfølgning på sygefravær

Kommunen skal mellem hver fjerde uge og tredje måned under hele sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig i at fastholde dit arbejde. Hvor tit kommunen følger op afhænger af din konkrete helbredssituation.

Senest ved anden opfølgning skal kommunen udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Du har pligt til at medvirke i kommunens opfølgning.

Hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning, kan du kontakte jobcenteret i kommunen

Find dit lokale jobcenter (nyt vindue) 

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Hvis du driver en selvstændig erhvervsvirksomhed kan du tegne en forsikring og dermed sikre dig sygedagpenge i de første to uger af en sygeperiode.

Det er en betingelse for optagelse i ordningen, at der er indtægt i virksomheden.

Du kan vælge mellem at sikre dig sygedagpenge fra 3. fraværsdag (type 1-forsikring) eller fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring). 

Der er mulighed for at tegne forsikring til fuld sats, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen), eller til 2/3 af fuld sats (minimumsydelsen). Hvis arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed er ca. 120.000 kr. eller mere, kan det betale sig at sikre sig til fuld sats.

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende (nyt vindue)

Udbetaling for selvstændige erhvervsdrivende

Som selvstændig erhvervsdrivende er det kommunen (normalt bopælskommunen), der udbetaler sygedagpengene.

Nemrefusion (nyt vindue) 

Hvor længe kan du få sygedagpenge?

Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen, også selv om du ikke raskmelder dig.

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. Udbetaling af sygedagpengene kan undtagelsesvis forlænges ud over de 52 uger.

Kommunen har pligt til at tage stilling til, om der er mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden efter de særlige undtagelsesbestemmelser:

• når det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår. 
• det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne. 
• du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden. 
• hvor kommunen vurderer, at du ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, men hvor det endnu ikke er fuldt afklaret, om du vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension. 
• du som sygedagpengemodtager er sygemeldt på grund af en livstruende sygdom, der skønnes uhelbredelig. Sygdommen skal være aktuel livstruende. 
• hvis der ved varighedsbegrænsningens indtræden er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet (evt. midlertidig) afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. 
• når der er påbegyndt en sag om førtidspension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

At miste retten til sygedagpenge

Din ret til sygedagpenge bortfalder:

• hvis du imod lægens opfordring afviser at lade dig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller hvis du mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde din arbejdsevne
• hvis du forhaler helbredelsen
• hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud 
• hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet

Delvis uarbejdsdygtighed

Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.

Som lønmodtager skal du være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen.  

Som selvstændig erhvervsdrivende kan du få udbetalt nedsatte sygedagpenge, når du, efter kommunens vurdering, højst er i stand til at udføre 1/4 eller halvdelen af dit normale arbejde.

Syg inden ferien

Du kan udskyde ferien, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den 1. feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask.

Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindelig havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.

Syg under ferien

Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til sygedagpenge, men er du stadig syg efter feriens afslutning, har du ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. 

Klagemuligheder

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om sygedagpenge, kan du klage til kommunen senest fire uger efter, du har modtaget kommunens afgørelse.

Hvis kommunen ikke er enige i klagen, sender kommunen den videre til Beskæftigelsesankenævnet i den statsforvaltning, som hører til den region, hvor du bor.

Statsforvaltningerne om Beskæftigelsesankenævnet (nyt vindue)

Du kan klage over afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsen om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger i kommunen, din fagforening eller i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen (nyt vindue)