Kvaliteten af drikkevandet kontrolleres regelmæssigt, og du kan få oplysninger hos dit vandværk. I tabellen nedenfor er der angivet et kontakttelefonnummer til dit vandværk. Nogle af vandværkerne lægger også resultaterne på deres hjemmeside. Du kan finde links til de lokale vandværkers hjemmesider under "Læs mere" nedenfor.
Der er dog nogle trusler, som vi skal holde øje med. Langs kysten kan være et for stort indhold af fluorid, og i hele området kan der være høje koncentrationer af nikkel. Nikkelproblemet er blevet forværret af, at indvindingen ikke altid er foregået på en bæredygtig måde. Desuden er der gjort enkelte fund af pesticider, som dog ligger under de gældende grænseværdier.
Hårdhed
Vandets hårdhed er et andet udtryk for, hvor meget kalk der er i vandet. Det måles i enheden °dH. I tabellen herunder kan du se, hvor hårdt vandet fra dit vandværk er.
Vandværk | °dH | Kontakt |
|---|---|---|
Greve Landsby Vandværk | 21 | 4340 4773 |
Greve Vandværk, Karlslunde | 26-28 | 4390 8100 |
Greve Vandværk, Hundige, Greve og Mosede | 21-22 | 4390 8100 |
Karlslunde Bys Vandværk | 24 | 4615 1541 |
Karlslunde Strands Vandværk | 26-28 | 4615 2001 |
Kildebrønde Bys Vandværk | 19 | 4361 0324 |
Tune Vandværk | 22 | 4613 9580 |
Vand med en hårdhed mellem 18 og 30 °dH betegnes som hårdt vand. Årsagen til, at vi har hårdt vand i Greve Kommune, er, at vandet indvindes fra kalken.
På vores GIS-kort kan du under "Diverse" finde "vandforsyning" hvor du kan se hvilket vandværk, der forsyner din ejendom.
