Greve og Solrød kommuner har et fælleskommunalt Huslejenævn og Beboerklagenævn. Huslejenævnet har eksisteret siden februar 2001.
Hvad er et huslejenævn?
Lejere og udlejere i private udlejningsejendomme har mulighed for at få huslejenævnet til at afgøre tvister mellem parterne. Huslejenævnet består af tre personer.
Huslejenævnet opbygning
Formanden for huslejenævnet er jurist, udpeget af Amtet efter indstilling fra Byrådet.
De to øvrige medlemmer er udpeget af grundejerforeningerne og lejerforeningerne. I sociale sager har Byrådet udpeget en person med social viden og kompetence.
Huslejenævnet har en sekretær, som samtidig er sekretariat.
Byrådet vælger repræsentanter til nævnet i hver valgperiode.
Indsendelse af klage?
Klager til beboerklagenævnet kan sendes til kommunen enten med post eller mail.
Alle klager skal ledsages af et beløb på 137 kr. (2012) eller indbetales til kontonummer 3191 3191110226.
Beløbet bliver pristalsreguleret.
Huslejenævnet kan behandle sager om:
- aftalt leje
- lejeforhøjelser
- mangler ved boligen
- flytteopgørelser
- varme- og vandregnskaber
- husordensager
Huslejenævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Boligretten inden 4 uger efter modtagelse af afgørelse.
Fastsættelse af husleje
Huslejenævnet eller sekretariatet kan ikke give vejledning om huslejens størrelse i privat udlejning. Greve Kommune er ikke omfattet af Boligreguleringsloven. Derfor findes der ingen officiel kvadratmeterpris på udlejning.
Ved tvister mellem lejer og udlejer vil Huslejenævnet altid foretage en besigtigelse for at give en konkret vurdering af lejemålet.
