Grønne afgifter

Dette indhold er hentet fra Borger.dk

Læs på denne side om:

Formål med grønne afgifter
Grønne afgifter for husholdningerne
Grønne afgifter for erhvervsvirksomheder
Klagemuligheder
Flere oplysninger

Formål med grønne afgifter

Der er grønne afgifter på forurenende stoffer og forbrug af sparsomme ressourcer inde for områderne miljø, energi og transport. Formålet med afgifterne er at påvirke befolkningens forbrugsmønstre i en mere miljøvenlig retning. De øgede priser på fx miljøskadelige produkter, tilskynder forbrugerne til at nedsætte forbruget eller skifte til andre og mindre miljøbelastende produkter.

Grønne afgifter for husholdningerne

De vigtigste grønne afgifter for husholdningerne er energi – og CO2-afgifterne samt afgiften på forbrug af vand og affald. Desuden betales der grøn afgift af visse emballager som fx flasker, beholdere og bæreposer samt på engangsservice.

Grønne afgifter for erhvervsvirksomheder

Industri, landbrug, handel og service er også pålagt miljø – og energiafgifter. Det er afgifter på CO2, svovl, vand, spildevand og affald. Virksomhederne betaler også afgift, når de bruger en række miljøskadelige kemiske rå – og hjælpestoffer som pesticider, klorede opløsningsmidler og CFC (drivhusgas). 

Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over fx beregningen af vandafgift, skal du henvende dig til kommunen.

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om de enkelte grønne afgifter hos kommunen. Hos SKAT kan du se fordelingen af de grønne afgifter på forskellige varegrupper gennem en årrække.

Grønne afgifter 2000 - 2011 (nyt vindue)

Sidst opdateret: 30. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Natur og Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 94 48teknik@greve.dk

Kontakter

Kommune

Greve Kommune


Den øverste ansvarlige myndighed på området er Miljøministeriet, som bl.a. udarbejder love og regler.

 

Miljøministeriet


Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen på området.

 

Miljøstyrelsen

Lovgivning

Du kan se de gældende love og regler om de grønne afgifter på forbrug af vand i 'Lov om afgift af ledningsført vand' på Retsinformations hjemmeside.

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand (nyt vindue)

Du kan se de gældende love og regler om de grønne afgifter på vand i 'Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af vandafgift på Retsinformations hjemmeside.

Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v. (nyt vindue) 
Du kan se de gældende love og regler om de grønne afgifter på olie og benzin i 'Lov om afgifter på mineralprodukter' på Retsinformations hjemmeside.

Bekendtgørelse af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (nyt vindue)
 
Du kan se de gældende love og regler om de grønne afgifter på CO2 i 'Bekendtgørelse af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter på Retsinformations hjemmeside.

Bekendtgørelse af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (nyt vindue)