Mere om forurenet jord

Dette indhold er hentet fra Borger.dk

Læs på denne side om:

Ejer af forurenet jord
Undersøgelse af jord
Oprydning
Let forurening
Hvis du vil klage
Flere oplysninger

Ejer af forurenet jord

Du er som udgangspunkt selv ansvarlig for at rydde op som ejer af en forurenet grund. Men hvis du har købt ejendommen uden at vide, at grunden var forurenet, kan du søge om hjælp til oprydning via den såkaldte værditabsordning. Gennem ordningen kan du ved betale et beløb på op til 40.000 kroner få fremrykket oprydningen af din grund. Du kan få flere oplysninger om værditabsordningen hos din region, hvor du ligeledes kan søge om at blive omfattet af ordningen.

Ønsker du at bygge på en forurenet grund, skal kommunen give tilladelse. Du skal desuden kontakte kommunen, hvis du vil grave forurenet jord op på din ejendom og køre jorden et andet sted hen. Kommunen skal kontaktes inden jorden bliver kørt væk, da den skal afleveres til et godkendt jordbehandlingsanlæg.

Undersøgelse af jord

Det er Regionen, der står for at undersøge og kortlægge forurenede områder. Har regionen lavet en undersøgelse, der viser, at der har ligget en forurenende fabrik eller lignende på din grund, kan du som grundejer forlange, at Regionen også undersøger, om der er skadelig forurening. Regionen skal gennemføre undersøgelsen, inden der er gået to år.

Forurenede arealer kortlægges enten på vidensniveau 1 eller på vidensniveau 2:

  • Vidensniveau 1: Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforureningen på arealet.
  • Vidensniveau 2: Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

Lettere forurenede grunde skal ikke kortlægges, men skal i stedet områdeklassificeres, hvilket kommunen sørger for.

Normalt vil grundejeren selv være informeret om forureningen.

Ønsker du at vide, om en grund er forurenet, kan du tjekke den.

Tjek om grunden er forurenet

Oprydning

Det er som hovedregel forureneren selv, der skal betale for oprydningen af forurenet jord. Hvis en fabrik forurener jorden, har den pligt til selv at rydde op. Reglen gælder også, hvis grunden er solgt til en ny ejer. Princippet om at forureneren selv rydder op gælder, hvis forureningen er sket efter 2001 - også selv om forureneren ikke har overtrådt reglerne eller båret sig forkert ad.

Let forurening

Hvis en grund kun er let forurenet, behøver du ikke at rense jorden, men kan klare dig på anden vis. Du skal blot undgå at komme i kontakt med den forurenede jord. Det kan ske ved at dække jorden med enten græs, flis eller fliser, så du undgår direkte kontakt. Du skal også lade være med at dyrke grøntsager i den forurenede jord.

Hvis du vil klage

Du kan kun klage over en afgørelse om jordforurening, hvis du får et påbud efter jordforureningsloven. Du kan altså ikke klage over afgørelser om kortlægning af forurenede grunde. Du kan klage indtil fire uger efter, påbuddet er meddelt eller offentliggjort. Du skal indsende en skriftlig klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse i sagen.

Natur- og Miljøklagenævnet (nyt vindue)

Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal

Flere oplysninger

Du kan få mere at vide om kortlægning og oprydning af forurenede grunde hos din region eller kommunen. Hvis du vil vide mere om jordforurening generelt, kan du få flere oplysninger hos Miljøstyrelsen. Danmarks Miljøportal er indgangen til en række fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet. Her kan du hente data om Danmarks natur og miljø.

Miljøstyrelsen om jordforurening (nyt vindue)

Danmarks Miljøportal (nyt vindue)

Sidst opdateret: 03. oktober 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Natur og Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 94 48teknik@greve.dk

Kontakter

Kommunens kontaktoplysninger

Besøgsadresse:Greve BorgerserviceRådhusholmen 102670Greve Tlf: 43979797Fax: 43979090E-Post: raadhus@greve.dkÅbningstider:ma-on 10-14, to 10-18, fr lukket Telefontid:ma-on 9-13, to 9-17, fr 9-12Se flere oplysninger om Greve BorgerserviceVis på kort (nyt vindue) 

Borger.dk anbefaler også

Huskeliste

Husk at du kun kan klage indtil fire uger efter afgørelsen bliver meddelt eller offentliggjort.

Lovgivning

Du kan se de gældende love og regler om miljøbeskyttelse i 'Miljøbeskyttelsesloven' på Retsinformations hjemmeside.

Miljøbeskyttelsesloven (nyt vindue)

Du kan se de gældende regler om forurenet jord i 'Jordforureningsloven' på Retsinformations hjemmeside.

Jordforureningsloven - Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (nyt vindue)

Du kan se de præcise definitioner af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside.

Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord (nyt vindue)

Du kan se gældende regler om flytning af forurenet jord i 'Bekendtgørelse om flytning af forurenet jord' på Retsinformations hjemmeside.

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (nyt vindue)

 


 

Miljøministeriet er den øverste myndighed på området.

Miljøministeriet