Forsigtighedsprincippet er et ud af to principper, der indgår i den danske miljølovgivning. Princippet betyder, at alene en begrundet mistanke om, at miljøet kan tage skade, kan være nok til at lave regler på et bestemt område. Det gælder blandt andet klimaforandringer, genteknologi og brug af kemikalier, hvor der er mistanke om, at miljøet kan tage skade. På de områder, hvor forsigtighedsprincippet anvendes, vil der ofte være brug for, at vidensgrundlaget udbygges.
Forebyggelsesprincippet er det andet princip, som indgår i den danske miljølovgivning. Det betyder, at en indsats, der forhindrer et miljøproblemer i at opstå, er at foretrække frem for at rette op på problemet, når skaden er sket. Forebyggelsesprincippet anvendes især i forbindelse med godkendelsesordninger for aktiviteter, der kan være til skade for miljøet fx forurenende virksomheder.
Princippet om at forureneren selv betaler er en del af forebyggelsesprincippet. Det betyder, at en virksomhed selv skal betale for at rense fx spildevand og røg, som virksomheden udleder. Det samme gælder befolkningen, der fx gennem vandafledningsafgifter betaler for rensningen af det spildevand, de selv er med til at udlede.
Du kan få flere oplysninger om danske miljøpolitik hos Miljøministeriet.
Sidst opdateret: 30. maj 2011 | Kommentar til sideansvarlig
Natur og Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve43 97 94 48teknik@greve.dk
Miljøministeriet
Besøgsadresse:MiljøministerietHøjbro Plads 41200København KTlf: 72546000Fax: 33322227E-Post: mim@mim.dkTelefontid:ma-fr 8.30-16Se flere oplysninger om MiljøministerietVis på kort (nyt vindue)
Du kan se de overordnede gældende love og regler om miljøområdet i 'Miljøbeskyttelsesloven' på Retsinformations hjemmeside.
Miljøbeskyttelsesloven (nyt vindue)
Du kan se de overordnede regler og love på naturområdet i 'Naturbeskyttelsesloven' på Retsinformations hjemmeside.
Naturbeskyttelsesloven (nyt vindue)
Rammerne for beskyttelse af havmiljøet er fastlagt i 'Havstrategiloven'