Luftkvaliteten i Danmark overvåges af ”Det Landsdækkende Luftkvalitetsprogram”. Det hører under Miljøstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, og en række danske byer, der deltager frivilligt i programmet. På DMU’s hjemmeside kan du løbende følge med i, hvordan luftforureningen er i Danmark lige nu og de kommende dage.
Danmarks Miljøundersøgelser om prognoser for luftforurening de kommende tre døgn (nyt vindue)
Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for, hvor meget forurening luften må indeholde. Grænseværdierne er baseret på EU-direktiver. WHO har desuden anbefalet nogle grænseværdier, der fungerer som målsætning for, hvad myndigheder og andre bør tage hensyn til, når de udleder røg og lign.
Danmarks Miljøundersøgelser om grænseværdier (nyt vindue)

Bilkørsel skader miljøet, da afbrændingen af benzin og dieselolie udleder skadelige stoffer i luften. I Danmark er alle biler, der er indregistreret efter 1. oktober 1990, derfor udstyret med katalysatorer. Katalysatoren mindsker benzinens forurening med kulilte, kulbrinter og kvælstofdioxider med op til 90 procent.
Der er miljøzoner i Ålborg, på Frederiksberg og i København. I disse zoner skal sundhedsskadelig forurening fra dieseldrevne lastbiler og busser på over 3½ tons mindskes ved at stille krav om partikelfiltre. Godkendes køretøjet til at have lavt partikeludslip ved det periodiske syn, placerer synshallen et mærke i forruden, som giver adgang til miljøzonen.
Alle dieselpersonbiler skal have et partikelfilter, som er godkendt ved syn.
På miljoezonen.dk kan du læse om reglerne for miljøzoner og hvilke byer, der er på vej til at få en miljøzone. På borger.dk kan du læse om reglerne og om afgiften, hvis du ikke monterer et partikelfilter.
Der gælder ikke nogen bindende grænseværdi for ozon. Enkelte lande skal dog foretage målinger af ozonkoncentrationen på særligt udsatte områder. Overstiger værdien en vis grænse, skal befolkningen advares.
DMI om ozonprognoser (nyt vindue)
Blyindholdet i luften er omfattet af et EU-direktiv. Blyforurening i Danmark er dog langt lavere end grænseværdien i EU-direktivet, hvorfor direktivet ikke er indarbejdet i dansk lovgivning.
Indeklimaet har stor betydning for børns og voksnes sundhed, da vi lever langt det meste livet indendørs. Typisk opholder vi os indendørs mellem 80 og 90 procent af tiden.
Indeklimaet kan være forurenet med mange forskellige kemikalier, som bl.a. stammer fra forbrugerprodukter. Det er sjældent det enkelte stof, som er farligt, men den samlede belastning kan være et problem. Især børneværelserne kan samlet have høje koncentrationer af stoffer, som kan påvirke helbredet.
Du kan læse mere om indeklima på Miljøstyrelsens hjemmeside. Statens Byggeforskningsinstitut, Tænk og Bolius har lavet en webbaseret indeklimamåler.
Om indeklima på Miljøstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)
Få vurderet dit indeklima (nyt vindue)
I perioden 1950-1977 blev PCB brugt i byggematerialer, som fx fugemasse og i termoruder. PCB er en miljøgift, og siden 1977 har det været forbudt at bruge i både nye bygninger og ved renovering af gamle bygninger.
Byggematerialer med PCB kan afdampe til luften indendørs og dermed påvirke mennesker i bygningen. Der er ikke fare for akut skade af helbredet, men ophold i mange år i en bygning med PCB kan være sundhedsskadeligt. Ved langvarig påvirkning kan PCB virke hormonforstyrrende og give kræft.
På PCB-guiden kan du finde vejledning og råd om, hvordan du måler, håndterer og bortskaffer PCB.
Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.Indholdet af radon i danske boliger varierer.
Der er tre forhold, der har betydning for radonniveauet:
På Radonguiden kan du finde information og beregne, hvor meget radon der er i din bolig.
Du kan klage over lokal luftforurening hos kommunens tekniske forvaltning.
Sidst opdateret: 30. maj 2011 | Kommentar til sideansvarlig
Natur og Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve43 97 94 48teknik@greve.dk
Kommunens kontaktoplysninger
Besøgsadresse:Greve BorgerserviceRådhusholmen 102670Greve Tlf: 43979797Fax: 43979090E-Post: raadhus@greve.dkÅbningstider:ma-on 10-14, to 10-18, fr lukket Telefontid:ma-on 9-13, to 9-17, fr 9-12Se flere oplysninger om Greve BorgerserviceVis på kort (nyt vindue)
Du kan se de gældende love og regler om miljøbeskyttelse i 'Miljøbeskyttelsesloven' og om miljøzoner i de større byer i 'Miljøzonebekendtgørelsen' på Retsinformations hjemmeside.
Miljøbeskyttelsesloven (nyt vindue)
Miljøzonebekendtgørelsen (nyt vindue)