Aktuel byggesagsbehandlingstid

Hvor lang tid tager det at få byggetilladelse?

Tiden for at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse kan variere alt efter, hvor mange byggesager kommunen har til behandling, og hvor velforberedt din ansøgning er. F.eks. bygger mange om foråret, og det gør sagsmængden større og dermed sagsbehandlingstiden længere.

Den aktuelle sagsbehandlingstid fremgår af oversigten nedenfor. De angivne tider er fra kommunen har modtaget fyldestgørende materiale til sagen er færdigbehandlet.

Du kan forberede din ansøgning ved at orientere dig her på Greve Kommunes hjemmeside. Her findes bl.a. vejledninger og selvbetjeningsværktøjer.

Bygningstype

Nettosagsbehandlingstid

Simple konstruktioner som carporte, garager og udhuse

14 dage

Enfamiliehuse, tilbygninger og udestuer

21 dage

Industri- og lagerbygninger

30 dage

Etagebyggeri, erhverv samt boliger

30 dage

 

Simple konstruktioner (anmeldelsessager)

Hvis dit byggearbejde kun kræver anmeldelse, kan du begynde arbejdet efter 14 dage plus posttid, hvis du ikke har fået anden besked fra kommunen. Tidsfristen gælder ikke, hvis arbejdet kræver dispensation.

Det anbefales at kontakte kommunen, hvis du ikke har modtaget en tilbagemelding inden 14 dage plus posttid.


 

Sidst opdateret: 24. februar 2012   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Plan, Byg & Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97teknik@greve.dk