Du skal ikke anmelde og behøver heller ikke byggetilladelse til bl.a. følgende byggearbejder:
- Ombygninger eller forandringer, der ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring
- Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m2
- Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser på op til 35 m², ved enfamiliehuse og dobbelthuse. Ved sammenbyggede enfamilehuse over 2 boliger op til 20 m2. (Husk, at byggeriet under alle omstændigheder skal overholde bestemmelser i lokalplaner, Partielle byplanvedtægter og i deklarationer. Hvis byggeretten i bygningsreglementet ikke er overholdt, eller du har småbygninger i forvejen, skal byggearbejdet dog anmeldes.)
- Byggearbejder ved åbne svømmebassiner og havepejse
- Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse
- Satellitantenner med en diameter på højst 1 meter og CE-mærkede tagantenner
Læs om de tilfælde, hvor et byggearbejde alligevel kræver anmeldelse:
Byggearbejder, der kræver anmeldelse
De præcise bestemmelser fremgår af:
Selv om byggearbejderne kan udføres uden tilladelse eller anmeldelse, skal de overholde bestemmelserne i gældende bygningsreglementer og eventuelle tinglyste lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer. Det er altid ejerens ansvar, at arbejdet udføres i overensstemmelse med disse og andre gældende bestemmelser. Det er ligeledes ejerens ansvar, at byggearbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt.
Småbygninger op til 35 m2 skal oplyses til kommunen til registrering i BBR. Dette gøres lettest ved at udfylde nedenstående blanketten til højre på denne side.
Afløbsarbejder
Hvis der udføres afløbsarbejder fra bygningen, skal arbejdes anmeldes af den autoriserede mester.
Hvis der udføres nedsivning til faskine, skal denne miljøgodkendes/ anmeldes til kommunen som miljømyndighed.
