Alle husejere har fået en BBR-ejermeddelelse. Du skal selv holde øje med, om oplysningerne på din BBR-ejermeddelelse svarer til de faktiske forhold.
Du skal huske at meddele kommunen, hvis du foretager ændringer på din ejendom. Det er vigtigt af hensyn til vurdering, forsikring, belåning og eventuelt salg af ejendommen, at BBR-registret er ajourført korrekt. Du skal således melde alle ændringer på din ejendom til BBR-myndigheden, det vil sige kommunen - også selvom byggearbejdet kan opføres uden tilladelse og uden anmeldelse. Det er, ifølge BBR-loven, ejerens ansvar, at det sker.
Bygninger under 10 m2, som ikke skal anmeldes til kommunen, skal også registreres i BBR. Ved færdigmelding og afslutning af et byggearbejde sender kommunen automatisk en ny BBR-ejermeddelelse til ejeren.
Ændringerne sendes til Plan, Byg & Miljø. Tryk på den relevante blanket til højre på siden for at melde ændringer til Bygnings- og Boligregistreret (BBR). Når blanketten er udfyldt sendes den digitalt til BBR.
Har du yderligere spørgsmål, kontakt BBR afdelingen på mail:
