Søger du bolig i Greve?

Kontakt

Joan Blichfeldt
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 92 25
jb@greve.dk

Søger du bolig i Greve, så kan du på denne side læse om de muligheder der findes i kommunen

Greve kommune er præget af mange privatejede enfamiliehuse. Men i alle bydele er der også mulighed for leje- og andelsboliger.

På denne side kan du danne dig et overblik over, hvor du skal henvende dig for at finde den bolig, som passer til dine behov og muligheder.

  • Privat ejerbolig - kontakt ejendomsmæglere, se i aviser, internettet, med videre.
  • Privat leje - se aviser, internettet med videre.
  • Andelsboligforeninger - Se under Bolig- og Andelsboligforeninger.
  • Udlejning af almennyttige boliger forestås i Greve Kommune af boligselskaberne

Hvis du vil opskrives til en almennyttig bolig, så skal du kontakte boligselskaberne for opskrivning på venteliste.

Hvis du allerede bor i almennyttig bolig og gerne vil skifte bolig, så skal du kontakte dit boligselskab for opskrivning på oprykningsventelisten.

Boliganvisning

Greve Kommune og boligselskaberne har indgået aftaler om anvisning af almennyttige boliger.

Anvisningsaftaler

Du skal kontakte boligselskaberne hvis:

Du skal hvis:
  • Du er Greveborger og i en situation, hvor dit boligbehov ændres (samlivsophør, ældre over 55, ung med behov for egen bolig).

Kriterierne for anvist bolig via boligselskaberne

  • Du har særlig tilknytning til Greve Kommune, for eksempel har boet i kommunen tidligere eller har gamle forældre i kommunen eller lignende. Måske går du på uddannelsesinstitution eller arbejder i regionen. Her gælder også "Kriterier for anvist bolig via boligselskaberne".

Du kan kontakte Borgerservice på Greve Rådhus hvis:

  • Du ikke opfylder de krav, som er beskrevet ovenfor og har påtrængende boligsociale problemer. Du kan, efter en individuel vurdering, eventuelt anvises en bolig gennem Greve Kommune.

Kriterierne for anvist bolig via boligsociale problemer

  • Hvis du har fast stabilt boligmønster og fast arbejde har du også mulighed for at få anvist bolig i områder, hvor vi ønsker at styrke beboersammensætningen. 

Kriterierne for anvist bolig via fleksibel udlejning

Boliger for ældre

Hvem kan blive opskrevet på venteliste til, at få anvist en almindelig ældrebolig

Du kan hvert år omkring 1. maj (se annoncering i lokalavisen Sydkysten) blive opskrevet på venteliste til, at få anvist en almindelig ældrebolig igennem Boliganvisningen i Borgerservice, hvis du:

  • Er pensionist
  • Kan klare hverdagen selv
  • Bor i ejerbolig i Greve kommune, der skal sælges
  • Ikke er medlem af et boligselskab

Kriterierne for anvist almindelig ældrebolig

Hvem kan blive visiteret til en pleje- eller ældrebolig

Du kan blive visiteret til en pleje- eller ældrebolig i Center for Pleje & Omsorg, hvis:

  • Et boligskifte i væsentlig grad vil forbedre din samlede situation
  • Et boligskifte giver mulighed for, at du bedre kan bruge dine hjælpemidler
  • Dit behov for hjælp ikke kan dækkes i nuværende eller anden bolig
  • Et boligskifte forbedrer din mulighed for et socialt samvær med jævnaldrende

Ældrebolig (Visiteret)

Hvem kan ansøge om en bolig i boligselskaberne eller andelsboligforeningerne

Du kan ansøge om en bolig igennem Bolig- og/eller andelsboligforeninger, hvis du:

  • Er pensionist
  • Bor i lejet bolig i Greve kommune, men ønsker en anden lejet bolig
  • Bor i ejerbolig i Greve kommune

Demens og handicapboliger

Greve Kommune har en række tilbud til borgere med demens eller med handicap.

Boliger for ældre, som ikke kan klare sig i eget hjem

Sidst opdateret: 17. april 2012   |   Kommentar til sideansvarlig