Vandløb

Vandløb leder vand væk, men er også vigtige levesteder. Alle ændringer af et vandløb kræver tilladelse fra kommunen.

Vandløb skal lede vandet væk fra byen og landbrugsjorden. Med de er også vigtige levesteder for fisk, planter og dyr

Vandløbene og deres omgivelser reguleres med vandløbsloven. Den omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger, dræn, m.m. Vandløbsloven gælder både for offentlige og private vandløb. De offentlige vandløb er omfattet af et regulativ, som beskriver deres størrelse, eventuelle tekniske anlæg, ejerforhold og hvordan de skal vedligeholdes.

Du må ikke uden tilladelse fra kommunen etablere faste hegn, plante/fjerne beplantning, etablere broer, overkørsler, skråningssikringer eller lignende ved vandløbene.

Værn om vandløbene

Bredejerne langs vandløbene har en række rettigheder og pligter.

I landzone må der ikke foretages dyrkning, jordbehandling m.v. i et 2 meter bredt bælte langs vandløbene. Herudover er der en lang række bestemmelser, hvor man som nabo til et vandløb skal være opmærksom. Disse rettigheder og pligter er beskrevet i en række pjecer.

Sidst opdateret: 19. april 2012   |   Kommentar til sideansvarlig