Vandløbsregulering og restaurering af vandløb

Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbet forløb ændres. Hvis du har projekt til at forbedre vandløbets fysiske forhold skal du søge kommunen om tilladelse.

Vandløbsreguleringer

Reguleringer omfatter enhver ændring af vandløbets skikkelse (bredde og bundkote) eller fysiske forløb samt omlægning af rørledninger. Langt hovedparten af vandløbene i Greve Kommune er regulerede og udrettede. I dag vil vi næppe give tilladelse til nye reguleringer i form af udretninger. I stedet for giver vi tilladelse til at restaurere vandløb.

Vandløbsrestaureringer

Restaureringer omfatter nogle bestemte foranstaltninger til at forbedre vandløbenes fysiske forhold. Foranstaltningerne er beskrevet i vandløbsloven.
Alle reguleringer og restaureringer skal i følge vandløbsloven godkendes af Kommunen før arbejdet udføres.

Send et projektforslag

Hvis du ønsker at få et arbejde udført, skal du indsende et projektforslag til Vandløbsmyndigheden, Center for Teknik og Miljø, se kontaktoplysninger til højre. For de vandløb, der løber på kommunegrænsen sender vi eventuelle forslag til høring hos nabokommunen.

Indsigelsesperiode

Forslaget skal herefter offentliggøres med fire ugers indsigelsesperiode for reguleringer og otte ugers indsigelsesperiode for restaureringer. Forslaget rettes til af ansøger og forelægges igen til politisk behandling. Det godkendte projekt skal offentliggøres med fire ugers klagefrist. Efter klagefristens udløb og behandling af eventuelle klager kan arbejdet sættes i gang. Naturstyrelsen er klagemyndighed.

Sidst opdateret: 23. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Natur og Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 94 48teknik@greve.dk