I Greve Kommunes dagtilbud er der fokus på kvalitet og på hvad der kan gøres endnu bedre.
Greve Kommune har udviklet et kvalitetsstyringskoncept for dagtilbudsområdet, som har til formål at skabe overblik og samle viden om kvaliteten i dagtilbuddene, med henblik på løbende at udvikle kvaliteten af kommunens dagtilbud. Konceptet består af kvalitetsrapporter for de enkelte børnehuse/dagplejen og en fælles kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet. Børnehusenes/dagplejens egne kvalitetsrapporter er et internt udviklingsredskab, som skal kunne bruges løbende og tæt på hverdagen og derfor offentliggøres de ikke.
Den fælles kvalitetsrapport, som offentliggøres her, er en samlet vurdering af kvaliteten i dagtilbuddene under ét. Kvalitetsrapporten beskriver både de bagvedliggende rammer, børnenes trivsel, de voksnes arbejdsvilkår og de voksnes kompetencer. Forhold der alle er vigtige for at få et indtryk af kvaliteten i dagtilbuddene. Kvalitetsrapporten vil blive udarbejdet hvert andet år, næste gang i 2012.
Den fælles kvalitetsrapport blev behandlet af Greve Byråd den 14. december 2010
