Rammeplanen beskriver det grundlag, som danner udgangspunkt for den enkelte institutions egen pædagogiske læreplan. I Rammeplanen gøres der rede for lovens tekst samt for Greve Kommunes Børne- og ungepolitik og læringssyn.
Rammeplanen byder yderligere på en handleguide om, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår i arbejdet med læreplanerne, samt en værktøjskasse med bud på forskellige måder at beskrive og arbejde med pædagogisk praksis.
I den enkelte institutions læreplan skal der gøres rede for hvordan institutionen vil arbejde med at udvikle de 6 kompetenceområder:
- Barnets alsidige personlige udvikling
- Barnet sociale kompetencer
- Barnets sproglige kompetencer
- Barnets udvikling af krop og bevægelse
- Barnets kendskab til natur og naturfænomener
- Barnets udvikling af kulturelle udtryksformer og kendskab til kulturelle værdier
Derudover skal der gøres rede for hvordan institutionen vil arbejde med følgende:
- Børn med særlige behov
- Børn med 2 sprog
- Børnegruppens sammensætning
- Tilrettelæggelsen af læringsmiljøer
- Børnenes læringsparathed
- De 6 kompetenceområder i forbindelsen med overgang til skolen
