| Indtægt | Fripladstilskud i pct. af bruttodriftsudgifterne |
Til og med 156.301 kr. | Betalingen udgør 0%. |
156.302 kr. til 159.765 kr. | Betalingen udgør 5% |
159.766 kr. til 485.499 kr. | Betalingen forhøjes med 1 procent for hver 3.464 krs' indtægtsstigning. |
Over 485.500 kr. eller derover | Betalingen udgør 100% |
- Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første i hjemmet hos forældrene eller den forælder, der har retten til pladsen og fripladstilskuddet.
- Indtægtsgrænsen forhøjes med 54.684 kr. når den forælder, der har retten til pladsen og fripladstilskuddet, er enlig forsørger.
Ved ansøgning om hel -eller delvis fripladstilskud bedes aktuelle lønsedler samt andre oplysninger der har betydning for indtægtsgrundlaget, medsendes ansøgningen.
Pædagogisk friplads
Pædagogisk friplads ydes af sociale og pædagogiske årsager.
Halv pædagogisk friplads for børn med betydelig og varig fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne
Forældrebetalingen bliver nedsat til halvdelen til børn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.
For yderligere oplysninger vedr. pædagogisk friplads kan der rettes henvendelse til Leder af Støttepædagogkorpset Janni Runedal.
Friplads i forbindelse med forebyggende foranstaltninger
Forebyggende foranstaltninger ydes under hensyntagen til en samlet vurdering af barnets tarv. Ydelsen bevilges efter Servicelovens § 52 stk. 3 nr. 1.
Yderligere oplysninger vedr. §. 52 stk. 3 nr. 1 kan fås ved henvendelse til Familieafdelingen, telefon 43 97 97 97.
Søskendetilskud
Kommunen yder et søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud efter § 76 i lov om dagtilbud, i privatpasning med tilskud efter § 80 i lov om dagtilbud og i skolefritidsordninger i lov om folkeskolen.
- Der ydes ikke søskendetilskud til børn og unge optaget i klubtilbud.
Tilskuddet ydes i forhold til de billigste pladser.
Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, tælles med som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.
