Familieplejen i Greve er interesseret i at komme i kontakt med familier, der har lyst, tid og overskud til at have et eller to børn i alderen 0 - 14 år i aflastning- eller døgnpleje.
Som ansat aflastningsfamilie må I forvente at skulle arbejde hver anden eller tredje weekend samt evt. en ugentlig hverdag med overnatning.
Hvem er omfattet?
Da det er vigtigt, at børnene forbliver tæt på deres nærmiljø, er Familieplejen interesseret i at samarbejde med familier, der bor inden for en køreafstand af en halv time fra Greve Kommune. Dette er specielt vigtigt når der er tale om aflastningsopgaver. Ved døgnopgaver er vi også interesseret i at komme i kontakt med familier der bor på Sjælland, Møn og Lolland/falster.
Hvilke forudsætninger skal du have?
Familieplejen er interesseret i at komme i kontakt med familier, der har enten gennem erfaringer fra arbejdet med børn, eller erfaringer med egne børn har kendskab til hvad børn har brug for i dagligdagen.
Hvilket materiale skal du have med?
For at blive godkendt som aflastnings- eller plejefamilie skal man have:
- boet sammen i mindst 2 år
- en ren straffeattest
- et godt helbred
- en rimelig økonomi
- social forståelse
- både et tidsmæssigt og et følelsesmæssigt overskud
Hvad er vores arbejdsgang i forbindelse med behandlingen?
Er man interesseret i at blive aflastnings eller plejefamilie for Greve Kommune, skal man sende en ansøgning, hvor man fortæller lidt om sig selv, sin familie og fritidsinteresser. Vi vil derefter kontakte jer.
Hvor og hvornår kan du henvende dig?
Familieplejen har 5 medarbejdere ansat, som alle sidder på Greve Rådhus:
Birgit Bay-Clausen, telefon 43 97 91 79
E-mail: bbc@greve.dk
Niels Larsen, telefon 43 97 93 20
E-mail: nila@greve.dk
Ida Haug Jensen, telefon 43 97 91 90
E-mail: ihj@greve.dk
Kurt Helt, telefon 43 97 92 39
E-mail: khe@greve.dk
Merete Sjølander, telefon 43 97 91 71
E-mail: mesj@greve.dk
