Det er lovpligtigt for alle folkeskoler at have en skolebestyrelse. Målet er at give brugerne af skolen – det vil sige forældre, elever og ansatte – en større indflydelse på skolens hverdag og overordnede mål.
I skolebestyrelserne er der fem eller syv forældrerepræsentanter. Herudover er der to elever og repræsentanter for lærere og andre medarbejdere.
Hvis du har et barn der skal begynde på skolen eller et barn der går på skolen, kan du stille op som forældrerepræsentant. Du behøver ikke at have faglig forstand på skoleforhold for at stille op.
Repræsentanter for forældre bliver valgt for fire år ad gangen, imens elev- og medarbejderrepræsentanter som regel kun bliver valgt for ét år ad gangen.
Skolebestyrelsen beslutter blandt andet principperne for:
Derudover skal bestyrelsen godkende skolens budget og de forslag til undervisningsmidler, som skolen kommer med. Opgaverne kan variere fra bestyrelse til bestyrelse, og kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilføje nogle opgaver, der ikke er nævnt her.
Hvis du er uenig i en beslutning truffet af skolebestyrelsen, kan du henvende dig til skolens ledelse. Er du utilfreds med ledelsens afgørelse, kan du henvende dig til kommunen.
Du kan læse mere om skolebestyrelser i Børne- og Undervisningsministeriets temaside om emnet.
Temaside om skolebestyrelser (nyt vindue)
Sidst opdateret: 09. maj 2011 | Kommentar til sideansvarlig
Besøgsadresse:Greve KommuneRådhusholmen 102670Greve Tlf: 43979797Fax: 43979090E-Post: raadhus@greve.dkÅbningstider:ma-on 10-14, to 10-17, fr lukket Telefontid:ma-on 9-13, to 9-17, fr 9-12Se flere oplysninger om Greve KommuneVis på kort (nyt vindue)