En indstilling til specialundervisning sker altid i samråd med elev og forældre. Det er mest almindeligt, at det er elevens klasselærer, der gør opmærksom på, at barnet måske har brug for specialundervisning. Formelt er det dog skolelederen, der har kompetencen til at henvise til specialundervisning.
Hvis forældrene er imod, at deres barn skal modtage specialundervisning, kan det kun komme på tale, hvis skolelederen vurderer, at det er absolut nødvendigt for barnets udvikling.
Som udgangspunkt vil der blive lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvorefter der tages stilling til, hvilke tilbud barnet har brug for.
Vurderingen foretages af en pædagogisk-psykologisk rådgiver, oftest enten en psykolog eller en specialundervisnings-konsulent. Drejer henvisningen sig om specialundervisning i enkelte fag, kan skolederen dog beslutte, at der ikke er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering. Som forældre kan man altid bede om at få foretaget en sådan vurdering, også selvom man i første omgang ikke har ment, at det var nødvendigt.
Henvisning til specialundervisningi specialklasser og på specialskoler bliver som oftest besluttet centralt af kommunen.
Specialundervisning kan foregå på flere måder, bl.a.:
Specialundervisningen indrettes sådan, at den enten foregår i klassen, parallelt med klassens undervisning eller uden for den almindelige skoletid.
Specialundervisningen kan foregå på mange forskellige måder, alt efter hvad barnet har brug for. Ofte vil barnet få særlige undervisningsmaterialer og øvelser, der skal gøre skolegangen lettere.
Regionerne driver visse specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge med tale- høre- eller synshandicap. Herudover er langt de fleste specialskoler kommunale.
Du kan klage over en afgørelse i forbindelse med specialundervisning, hvis:
Klagefristen er fire uger fra afgørelsen er faldet, og klagen skal sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen, oftest kommunen.
Hvis du vil vide mere om specialundervisning i folkeskolen og frie grundskoler kan finde oplysninger på Børne- og Undervisningsministeriets temasider herunder.
Sidst opdateret: 11. maj 2011 | Kommentar til sideansvarlig
Center for Dagtilbud & Skoler
Rådhusholmen 10
2670 Greve43 97 97 97skole@greve.dk
Kommunen har ansvaret for specialundervisningstilbuddene på kommunens folkeskoler og kommunale specialskoler.
Besøgsadresse:Greve KommuneRådhusholmen 102670Greve Tlf: 43979797Fax: 43979090E-Post: raadhus@greve.dkÅbningstider:ma-on 10-14, to 10-17, fr lukket Telefontid:ma-on 9-13, to 9-17, fr 9-12Se flere oplysninger om Greve KommuneVis på kort (nyt vindue)
Din region har ansvaret for de mest specialiserede tilbud til børn med tale- høre- og synshandicap.
Besøgsadresse:Region SjællandAlleen 154180SorøTlf: 70155000Fax: 70155009E-Post: regionsjaelland@regionsjaelland.dkTelefontid:ma-to 8-16, fr 8-15Se flere oplysninger om Region SjællandVis på kort (nyt vindue)