Kvalitetsrapporter

Kvalitetsrapporten – et værktøj til brug for kommunens arbejde med evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen

Greve Kommune udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for skoleområdet

Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde den årlige kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår og skal senest behandles på et møde i kommunalbestyrelsen den 31. december hvert år.

Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på:

  • den enkelte skole
  • for det samlede skolevæsen i kommunen

Vurderingen baseres på oplysninger om:

  • rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.)
  • pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde m.v.)
  • resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser m.v.)

Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, kommunalbestyrelsen har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport.

Det er kommunalbestyrelsen, som tilrettelægger arbejdet med kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsen skal forinden sin drøftelse af kvalitetsrapporten indhente en udtalelse om rapporten fra alle skolebestyrelser på kommunens skoler. Den færdige kvalitetsrapport skal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med skolebestyrelsernes udtalelser.

Greve Kommune udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for skolerne.

Sidst opdateret: 19. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Niels Westergård
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97