Greve Kommune har tre modtageklasser for tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte.
Modtageklasserne er organiseret med:
- en klasse for elever i 1.-3. klasse på Damagerskolen
- to klasser for elever i 4.-6. klasse og elever i 7.-10.klasse på Hedelyskolen
Modtageklasserne kan have op til tolv elever og spænder mellem højst tre klassetrin. Sigtet med denne undervisning er at bibringe eleverne de basale dansksproglige forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse.
Undervisningen i modtageklassen kan ikke overstige to år. Dog kan fraviges fra denne bestemmelse, hvis eleven er optaget i folkeskolen på mellemtrinnet eller senere uden tidligere at have modtaget undervisning i at læse og skrive
Bestemmelserne vedr. undervisning i modtageklasser er beskrevet i bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.
