Foreninger

I Greve Kommune findes der en lang række foreninger, der tilbyder aktiviteter for alle.

I 'Foreningsguide' kan søges på foreningerne i Greve Kommune. Godkendte foreninger kan søge oplysninger om tilskud m.v. under området 'Tilskud, puljer og regler'.

Idrætsforeninger
I Greve er der et rigt idrætsliv, hvor der er mulighed for at finde foreninger, som tilbyder aktiviteter inden for langt de fleste idrætsgrene. Mange idrætsforeninger tilbyder prøvetimer før indmeldelse.

Idrætsunionen Greve (IU) og Greve Fritids- og Idrætssamvirke (GFIS) varetager idrættens og fritidslivets interesser over for politikerne. IU og GFIS hjælper sine medlemsforeninger med rådgivning, information og inspiration omkring klubarbejdet.

Spejderforeninger
I Greve Kommune er der 8 aktive grupper inden for Det Danske Spejderkorps (DDS), – de grønne pigespejdere – de grønne drengespejdere (KFUM) og Frivillig Drenge og Pige Forbund (FDF). Grupperne holder primært til i deres egne spejderhytter rundt omkring i kommunen.

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Greve (BUS) er interesseorganisation for de uniformerede børne- og ungdomskorps. BUS varetager de lokale interesser i det frivillige børne- og ungdomsarbejde over for Greve Kommune.

Sidst opdateret: 31. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Center for Kultur & Fritid
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97kultur@greve.dk