Puljens formål
Kultur- og Fritidsudvalget i Greve Kommune ønsker, at forbedre børns og unges deltagelse i det lokale idræts- og fritidsliv, og yde økonomisk støtte når dette er en afgørende forudsætning for disse børns og unges deltagelse i idræts- eller fritidsaktiviteter.
Beskrivelse
Tilskud fra puljen kan ikke anvendes til projekter, men udelukkende til indirekte økonomisk støtte til vanskeligt stillede børn og unge i Greve Kommune. Der kan søges til helt- eller delvist medlemskontingent, beklædning, udstyr, forældrearrangement, klub- og træningsaktiviteter.
Ansøgningen skal være baseret på en individuel vurdering af barnets/den unges behov for særligt tilskud.
Hvem kan søge
Alle foreninger, godkendt som folkeoplysende forening i Greve Kommune og som har børn og unge op til 18 år som medlemmer kan søge.
Øvrige forhold
Kultur- og Fritidsudvalget har afsat et puljebeløb på 50.000 kr. Det deles ud efter ”først til mølle” princippet.
Puljen, som bygger på gensidig tillid administration, forening og det enkelte medlem imellem, administreres af Center for Kultur & Fritid.
Ansøgningen sendes til:
Greve Kommune, Center for Kultur og Fritid, Rådhusholmen 10, 2670 Greve
Mærket "Ansøgning Idræts- og fritidstilskud"
