Hvem er målgruppen?
Det er en betingelse, at:
· At alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,
· at der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og
· at kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.
Hvilke forudsætninger skal du have?
Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet.
Du skal have orlov fra dit arbejde, eller ophører med dagpenge/kontanthjælp.
Du kan ansættes i op til 9 måneder.
Ansættelsen kan deles op i flere perioder.
Lønnen udgør 20.241 kr. om måneden, takst 2012 (taksten reguleres hvert år den 1. januar)
Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens kommunen betaler 8 pct. af lønnen.
Hvad er vores arbejdsgang i forbindelse med behandlingen?
Visitatorerne træffer afgørelse om betingelserne og kriterierne i målgruppen er opfyldt.
Hvilket lovgrundlag findes der?
Læs Lov om social service § 118 hos Schultz Information. Se under læs mere nederst.
Klagevejledning
Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du klage til Det Sociale Nævn, inden 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.
Klagen kan ske mundtligt eller skriftligt.
En eventuel klage skal indgives til den afdeling i Greve Kommune, der har truffet afgørelsen. Hvis vi efter genbehandling ikke ændrer afgørelsen, sender vi din klage videre til Statsforvaltningen Sjælland, Det Sociale Nævn, Dronningensgade 30, 4800 Nykøbing F, sammen med sagens akter.
Det vil lette sagsbehandlingen, hvis du så udførligt som muligt oplyser, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
