Rekruttering

Kontakt

Virksomhedskonsulenterne Jobcenter Greve
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 80 80
virksomhedsservice@greve.dk

Jobcenter Greve støtter virksomheder med deres behov for arbejdskraft, gennem formidling af kvalificerede kandidater til ordinære job, løntilskudsordninger eller praktikforløb.

Jobcenter Greve tilbyder relevante kandidater til jobåbninger og uddannelsespladser i din virksomhed - både lærlinge, medarbejdere og ledere. Jobcentret hjælper med at finde din nye medarbejder, hurtigt og effektivt. Vi tager en samtale med de kandidater, som passer til din jobbeskrivelse, og sender de bedst egnede ud til en samtale, hvorefter du foretager det endelige valg.

Hvis I har behov for at rekruttere et større antal medarbejdere, kan der afholdes møder i jobcentret eller på din virksomhed. Her kan I præsentere virksomheden og tale med kandidaterne. Jobcentret støtter gennem hele processen og sørger gerne for det praktiske.

I jobbasen jobnet.dk kan virksomheden finde mere end 205.000 CV'ere fra både jobskiftere og ledige borgere, hvorfor du som arbejdsgiver let kan udsøge de kvalificerede kandidater, der passer ind i den ledige stilling. Jobcenter Greve hjælper dig gerne med at komme i gang med at bruge Jobnet, herunder også hvordan du selv som arbejdsgiver gratis kan oprette stillingsopslag.

Endelig mangler erhvervslivet i Danmark på en række kvalificerede områder højt uddannede medarbejdere, og her kan rekruttering fra udlandet være en mulighed. Jobcenter Greve kan give dig informationer om den service du kan få gennem workindenmark.dk.

Praktik og løntilskudsordninger giver virksomheden gode muligheder for at afprøve og ansætte potentielle nye medarbejdere. Jobcenter Greve informerer om de forskellige ordninger, målgrupper og betingelser. Den administrative udfyldelse af blanketter er blevet lettere gennem digitalisering, og Jobcenter Greve assisterer din virksomhed for at smidiggøre processen mest muligt, så du kan fokusere på udvælgelse af egnet kandidat.

Desuden indgår jobcentret aftaler om partnerskab og virksomhedscentre, for borgere med behov for støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Faktaark findes under ”download” til højre på siden.

Sidst opdateret: 04. maj 2016   |   Kommentar til sideansvarlig

Download