Krav til oplysninger

Der er en række krav til de oplysninger, som virksomheden skal sende til beskæftigelsesregionen.

Første meddelelse

Virksomheden skal sende den første meddelelse i forhandlingsfasen, det vil sige, inden det egentlige varslingsforløb går i gang. Beskæftigelsesregionen skal have en kopi af de oplysninger, som virksomheden giver til medarbejderne.

Oplysningerne skal omfatte:

  • Årsagen til de påtænkte afskedigelser – og dokumentation for forhandlingen med medarbejdernes repræsentanter

Anden meddelelse

Virksomheden skal sende den anden meddelelse – det egentlige varsel – hvis der fortsat, efter forhandlingerne, planlægges store afskedigelser. Her skal virksomheden orientere om resultatet af forhandlingerne med medarbejderne fx i form et referat eller lignende. Meddelelsen skal desuden indeholde oplysninger om:

  • Antallet af lønmodtagere, der skal afskediges, og hvilke personalegrupper de tilhører
  • Over hvilket tidsrum afskedigelserne skal finde sted.
  • Antallet at lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden.
  • Hvilke kriterier virksomheden planlægger at anvende, når den udvælger de medarbejdere, der skal afskediges
  • Årsagen til afskedigelserne.

Fratrædelserne kan tidligst ske 30 dage efter, at anden meddelelse er sendt til Beskæftigelsesregionen.


Tredje meddelelse

Senest ti dage efter anden meddelelse skal virksomheden sende den tredje meddelelse. Her skal den – for hver enkelt person, der skal afskediges – oplyse:

  • Navn
  • Adresse
  • Cpr.-nummer
  • Stillingsbetegnelse
  • Afskedigelsesdato
  • Fratrædelsesdato
Hvis virksomheden er omfattet af det skærpede varslingskrav, må virksomheden tidligst sende den anden skriftlige meddelelse 21 dage efter, at forhandlingerne begyndt.

Sidst opdateret: 08. marts 2012   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Jobcenter Greve
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 80 00jobcenter@greve.dk