Fleksjob

Hvis en medarbejder eller ansøger til en stilling har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, kan ansættelse ske i et fleksjob, hvortil jobcentret yder et økonomisk tilskud

Fleksjob er job på særlige vilkår med offentlige tilskud til personer, der ikke har fuld arbejdsevne, men som kan arbejde på fleksible vilkår.

Hvem kan ansætte personer, der er bevilget fleksjob?

Både offentlige og private arbejdsgivere kan få tilskud til at ansætte en person i et fleksjob. Fleksjob kan oprettes for personer, der allerede er ansat i virksomheden og for personer, der ikke er i beskæftigelse.

Hvem kan blive ansat i fleksjob?

  • Personer under 65 år,
  • Personer med varig og væsentlig arbejdsevne
  • Personer, der ikke kan arbejde i job på normale vilkår
  • Personer der ikke modtager førtidspension
  • Personer hvor mulighederne for at fastholde/bringe personen til job på normale vilkår, fx via revalidering

Alle ovennævnte betingelser skal være opfyldt, før kommunen kan godkende en person til fleksjob.

Løn- og ansættelsesbetingelser

Arbejdsgiveren ubetaler løn til den ansatte i fleksjob. Løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår aftales med den enkelte medarbejder i samarbejde med kommunen og de faglige organisationer. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen på halvdelen eller 2/3-del af den mindste overenskomstmæssige løn på området.

Samarbejdet med kommunen

Kommunen har ansvaret for at godkende fleksjob hos både offentlige og private virksomheder. Kommunen godkender ansættelseskontrakten og hjælper virksomheden med det administrative arbejde i forbindelse med ansættelse af en person i fleksjob. Når virksomheden har ansat en person i fleksjob, udbetaler kommunen lønrefusion til arbejdsgiveren, og kommunen følger løbende op på ansættelsen.

Sidst opdateret: 26. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Jobcenter Greve
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 80 00jobcenter@greve.dk