Ansættelse af voksenlærling

Voksenlærlingeordningen er en genvej til en faglig uddannelse for borgere, der er i arbejde eller ledig og fyldt 25 år. Ordningen sikrer en voksenløn under uddannelsen, svarende til lønnen som ufaglært inden for området, mens virksomheden får et tilskud til lønnen.

Indgå en uddannelsesaftale med en ufaglært medarbejder eller en ledig. Personen skal være over 25 år og ikke have uddannelse i forvejen. Så er du med til at sikre, at der er den nødvendige faglærte arbejdskraft fremover. Du kan få tilskud, hvis ansættelsen sker inden for et fag, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Hvilke fag og uddannelser kan der ydes tilskud til?

  • De fire beskæftigelsesregioner afgør hvilke fag og uddannelser der kan ydes tilskud til ud fra forholdene på det regionale arbejdsmarked.

Find listerne over fag og uddannelser, der kan ydes tilskud til her.

Beskæftigelsesregion hovedstaden og sjælland
Beskæftigelsesregion syddanmark
Beskæftigelsesregion midtjylland
Beskæftigelsesregion nordjylland

Fordelene er

  • Du får tilskud på 30 kr. i timen til voksenlærlingens løn i praktikperioderne i de første 2 år af uddannelsen. Du skal selv betale, hvad der svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget.
  • I skoleperioderne er der mulighed for at få tilskud fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion).

Sådan gør du

  • Kontakt den relevante erhvervsskole for at få din virksomhed godkendt som praktiksted og for at afklare, hvor lang tid den kommende voksenlærling skal være under uddannelse.
  • Indgå en uddannelsesaftale med den pågældende.
  • Kontakt dit lokale jobcenter for at få et ansøgningsskema tilsendt, eller hente "Ansøgning om tilskud til voksenlærling" under blanketter. Vi skal have skemaet retur inden en måned, efter at voksenlærlingen er begyndt på sin uddannelse.
  • Kontakt Arbejdsgivernes elevrefusion (AER) på tlf. 48 20 49 11 for at få tilsendt ansøgningsskema til elevrefusion eller hent det på www.aer.dk.

Sidst opdateret: 26. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Jobcenter Greve
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 80 00jobcenter@greve.dk