Start af virksomhed

Hvis du skal starte eller udvikle egen virksomhed, er der flere muligheder for at du kan få rådgivning.

Greve-Solrød Erhvervsservice

Greve-Solrød Erhvervsservice er en del af ErhvervsCentret, der tilbyder erhvervslivet én indgang til kommunen.

Iværksættere

I Greve og Solrød Kommune betragter vi dig som iværksætter, hvis du overvejer at starte egen virksomhed eller lige er startet. Som iværksætter i Greve og Solrød Kommune anbefaler vi dig at søge rådgivning og sparring i ErhvervsCentret, hvor man kan få vejledning i telefonen eller rådgivning på et personligt møde. Vejledningen kan f.eks. handle om administrative emner som moms og skat eller om, hvordan økonomien skal komme til at hænge sammen, men man kan også få vejledning om, hvordan virksomheden får flere kunder.

… og etablerede virksomheder

Etablerede virksomheder, der har været i gang i flere år, kan også benytte sig af tilbuddene om rådgivning og vejledning. Har man som iværksætter eller virksomhed behov for et kontor, tilbyder ErhvervsCentret kontorer og skrivebordspladser til leje på attraktive vilkår.

Høje ambitioner

Særligt ambitiøse virksomheder kan hente ekstra hjælp i Vækstfabrikken i Greve med attraktive kontorpladser og Væksthus Sjælland, der har en række avancerede rådgivningstilbud på hylderne.

 

Foto: Peter Jarvad

Sidst opdateret: 14. juni 2016   |   Kommentar til sideansvarlig