Restaurationer

Greve Kommune har vedtaget en forskrift for indretning og drift af restaurationer

Byrådet i Greve Kommune har, i lighed med andre kommuner, besluttet at udarbejde en forskrift for miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer.

Forskriften er udarbejdet for at sikre klare regler og forebygge naboklager.

Den beskriver, hvilke forhold restaurationer skal efterleve for at minimere gener som støj og lugt i naboområdet.

Forskriften blev godkendt på byrådsmødet den 3. marts 2009 og træder i kraft den 1. maj 2009. Restaurationer, der etableres efter forskriftens ikrafttræden, skal overholde alle bestemmelserne. Restaurationer, der er etableret inden forskriftens ikrafttræden, skal overholde §4 stk. 3, §5 stk. 3 og §§ 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 senest den 1. oktober 2009.

Hvis du har spørgsmål til forskriften, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøsektionen i Greve Kommune

Sidst opdateret: 23. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Natur og Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 94 48teknik@greve.dk