Volumenmåler eller timetæller
Tanke skal have en volumenmåler eller timetæller senest den 1. januar 2010. Målingerne herfra skal sammenholdes med pejlingsresultaterne i fobrugsregnskabet. Overjordiske tanke med synlige rør kan være undtaget.
Inspektion og tæthedsprøvning
Enkeltvæggede olietanke skal senest den 31. marts 2010 være tæthedsprøvet og inspiceret af en særligt sagkyndig. Undtaget er tanke, som allerede er underlagt en regelmæssig inspektion. Tankens rør skal også tæthedsprøves.
Den særligt sagkyndige skal udfærdige en inspektions- og tilstandsrapport, som efterfølgende indsendes til Greve Kommune, Natur- og Miljøsektionen.
Retningslinjer for inspektion og tæthedsprøvning af store olietanke og deres rørsystemer
Udførelse og dokumentation af inspektion og tæthedsprøvning af tank og rørsystemer skal overholde samtlige krav i olietankbekendtgørelsens bilag 9. Dokumentation for inspektion og tæthedsprøvning bedes indsendt til Natur- og Miljøsektionen i Greve Kommune senest 30 dage efter udførelsen.
Hvis tanken i forbindelse med inspektion og tæthedsprøvning renoveres, skal inspektionsvirksomheden indsende en tankattest samt nyt tillæg til Greve Kommune.
I olietankbekendtgørelsen står, at kun "særligt sagkyndige" kan udføre inspektion og tæthedsprøvning af tanke, altså en virksomhed med rutine i opgaven.
Hvis tanken også skal renoveres - det vil sige hvis en eventuel korrosionsbeskyttelse skal indlægges eller udbedres - skal den udførende virksomhed være godkendt af PUFO (Prøveudvalget For Olietanke)
Greve Kommune anbefaler, at tankejere/ -brugere benytter et inspektionsfirma, som også er godkendt til renovering af tanken.
Udskiftning af nedgravede stålrør til store olietanke
De fleste nedgravede rør på tanke skal skiftes til typegodkendte rør 30 år efter installationen. Det gælder alle rør, der ikke er galvaniserede eller har en effektiv katodisk beskyttelse - populært benævnt sorte rør.
For de rørføringer, hvor fristen på 30 år er udløbet, eller hvor fristen udløber i løbet af 2010, er fristen forlænget til 31. december 2010.
OBS
Overholdelse af fristerne er vigtige til sikring mod tæring og udslip af olie.
Hvis tank og rørføringer ikke overholder de nævnte terminer, er tanken ulovlig. En eventuel forsikring dækker kun, hvis tanken er lovlig.
HUSK
Hvis tanken ikke allerede er anmeldt til kommunen (tjek BBR), bedes tanken anmeldt til Greve Kommune. Digitalt anmeldelses- og afmeldelsesskema for olietanke finder du under til højre på siden ’Tankanlæg (nye/eksisterende)’. Medsend en kopi af tankattesten ved anmeldelse af nye tanke.Hvis tanken ikke allerede er anmeldt til kommunen (tjek BBR), bedes tanken anmeldt til Greve Kommune. Anmeldelses- og afmeldelsesskema for olietanke finder du under download. Medsend en kopi af tankattesten.
