Ved miljøtilsyn håndhæver tilsynsmedarbejderne lovgivningen og drøfter forebyggende miljøindsats med virksomhederne i kommunen. Forebyggende miljøarbejde er for eksempel brug af renere teknologi, miljøstyring og grønne regnskaber.
Miljøtilsyn på virksomhederne har til formål at:
- forebygge og begrænse støjgener og forurening af luft, vand, jord og grundvand
- begrænse brug og spild af råstoffer og andre ressourcer
- begrænse brugen af miljøfremmede stoffer og materialer
- fremme genanvendelse
- fremme miljøstyring på virksomhederne
- sikre, at miljølovgivning og affaldsregulativer overholdes.
Virksomhedernes miljøforhold kontrolleres mest ved anmeldte tilsyn, men også ved uanmeldte tilsyn.
Se kommunens lovpligtige tilsynsberetning for Landbrug og Virksomheder til højre.
