Foretag søgning

EJENDOMSOPLYSNINGER

Hvilke oplysninger har kommunen registreret på din bolig? Skal du købe ny ejendom?

Bygnings- og boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med systematiske oplysninger om bygnings- og boligforhold på landets ejendomme. Registret blev oprettet i 1976 og har for eksempel oplysninger om antallet af bygninger på ejendommen, spildevandsforhold, om du har olietank og lignende.

Hvad bruges BBR til?

Kommunen bruger primært BBR i forbindelse med konkret sagsbehandling, for eksempel byggesagsbehandling og ved beregning af for eksempel vandafgifter og kloakbidrag. BBR anvendes derudover i forbindelse med kommunernes ejendomsvurdering samt ved andre analyser og planlægningsopgaver

Hvor kan jeg få BBR-oplysninger?

Du kan få vist hvilke oplysninger der er registreret i BBR, samt vurdering på din ejendom på www.ois.dk - BBR.

Hvis du ønsker en officiel udskrift af BBR påtegnet af Greve Kommune, skal du henvende dig i Borgerservice på telefon 43 97 97 97 eller e-mail raadhus@greve.dk. En udskrift koster 70 kroner og skal ved bestilling indbetales til Greve Kommune:

Registreringsnummer 3191
K ontonummer 3191110226.

Ved bankoverførsel skrives "Borgerservice, BBR [og den pågældende adresse]".

Husk at melde ændringer til BBR

Har du foretaget ændringer på eller ved din bolig, f.eks. bygget et lille udhus, fået brændeovn eller lignende, så har du pligt til at melde ændringen til BBR-myndigheden. I Greve Kommune skal du melde ændringer til Center for Teknik og miljø, e-mail teknik@greve.dk.

Skal du købe ny ejendom?

Så er GIS-systemet her på www.greve.dk noget for dig! Find linket til højre under "Se også".

GIS-systemet giver mulighed for at se på kort og hente oplysninger om ejendomme i Greve Kommune.

I systemet er der er link til blandt andet vedtagne lokalplaner, byplanvedtægter, grundkort, matrikelkort og forskellige institutioners hjemmesider.

Du mulighed for at zoome ind på både luftfoto og kort og studere ejendommens beliggenhed i detaljer. Du kan samtidig se, hvor langt der er til skov og strand med videre.

GIS-systemet giver dig også adgang til alle relevante ejendomsoplysninger. Det vil sige data fra BBR og Matrikel- og Planregistret. Det er for eksempel oplysning om areal, vand, afløb og detailoplysninger omkring konstruktion, varme og opførelsesår for alle ejendommens bygninger.

Siden redigeres af Center for Teknik & Miljø, opdateret den 23-12-2009
Greve Kommunes logo