Foretag søgning
SELVBETJENING

BESKÆFTIGELSESKRAVET

Barselsdagpenge

Regler for lønmodtagere


Er du løn modtager, har du ret til dagpenge fra kommunen, hvis du opfylder visse krav om beskæftigelse.
 
Du skal:

  • Have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før dit fravær pga. barsel/adoption, og i denne periode have arbejdet i mindst 120 timer, eller
  • Være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller
  • Have afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for den seneste måned, eller
  • Være elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

Beregning af dagpenge


Dagpengene beregnes normalt på grundlag af dit timetal og timeløn, dog er der fastsat et maksimalt beløb pr. time (95 kr.) og pr. uge (3.515 kr.)
 
Forebyggende graviditetsundersøgelser
Du har ret til dagpenge fra din arbejdsgiver for de timer, du er fraværende fra arbejde på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, hvis undersøgelserne ikke kan finde sted uden for din normale arbejdstid. Der kan ikke ydes refusion fra kommunen for de dagpenge, som en arbejdsgiver skal udbetale i forbindelse med almindelige graviditetsundersøgelser.

Selvstændige erhvervsdrivende


Er du selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, har du ret til dagpenge, hvis du opfylder visse krav om beskæftigelse m.v.
 
Det er en betingelse, at du i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, det vil sige mindst 18,5 timer om ugen, heraf i den seneste måned før dit fravær.
 
Hvis du tidligere har været lønmodtager, med regnes denne beskæftigelse, når 6-månederskravet skal opgøres.
 
 
Beregning af dagpenge
Dagpengene beregnes normalt på grundlag af skattemyndighedernes seneste årsopgørelse. Du kan få beløbets størrelse oplyst fra kommunen.

Siden redigeres af Center for Borgerservice, opdateret den 24-06-2009
Greve Kommunes logo