MILJØ OG ENERGI
Greve Kommune ønsker at udvikle natur og grønne områder - og at nedsætte affaldsmængden og fremme genanvendelse.
Natur og grønne områder er med til at skabe rammerne for det gode liv. Byrådet ønsker at udvikle Greve som bosætningskommune, og her er det afgørende at udvikle kommunens naturområder og byens grønne arealer.
Det er Byrådets mål at nedsætte affaldsmængden og fremme genanvendelse i kommunen. MiljøCenter Greve, Greves genbrugsstation, er et led i dette. Her kan alt affald fra den private husholdning - undtagen dagrenovation - afleveres.
Du kan finde flere nyttige oplysninger om MiljøCenter Greve i det husstandsomdelte Affaldshæfte's midtersider.
Hvis du får problemer med afhentning af dit husholdningsaffald, kan du ringe til Renoflex på telefon 70 27 05 50.
Ved akut forurening: Ring 112
Ved akut forurening - som for eksempel olieudslip i havet, giftige gasser fra en brand eller en akut miljøulykke i dit hjem - skal du straks slå alarm. Ring 112 og giv besked om forureningens art og omfang.