ID KORT TIL UNGE
Legitimationskort til 16-17 årige
Den 1. juli 2004 trådte Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år i kraft.
Ifølge loven kan personer på 16 år og derover af opholdskommunen få udstedt et legitimationskort med foto.
Hvordan får du kortet?
Alle personer, som er fyldt 16 år, har ret til at få udstedt kortet. Personer over 18 år vil eksempelvis kunne benytte kortet som aldersbevis ved udskænkning af alkohol på restauranter, værtshuse og diskoteker med videre.
Ansøgeren skal møde personligt i Borgerservice og medbringe original dåbs-, navne- eller fødselsattest eller pas, kørekort eller sygesikringsbevis.
Digitalt foto (format jgp eller jpeg)
Desuden skal vi have et digitalt foto enten tilsendt pr. mail til raadhus@greve.dk eller medbregt på CD-rom eller usb nøgle.
Fotoet skal opfylde politiets krav til pas- og kørekortfoto (se link i højre panel).
Legitimationskortet koster 150 kroner, som du kan betale ved bestilling af kortet.
Anden gyldig legitimation ved køb af tobaksvarer og alkohol
Unge, der allerede har knallertkørekort, kørekort til bil eller pas, behøver ikke legitimationskortet, idet knallert- og bilkørekort og pas ligeledes vil kunne anvendes ved køb af alkohol og tobaksvarer.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte servicekoordinator Gitte Bosholdt i Borgerservice på telefon 43 97 91 15.