RUSMIDLER

Alle rusmidler påvirker hjernen og dermed evnen til at styre sine bevægelser, evnen til at tænke og tage de rigtige beslutninger. Derfor er det også farligt at færdes i trafikken, hvis man tager stoffer eller drikker. At tage stoffer eller drikke regelmæssigt vil påvirke én hele livet. Man får blandt andet sværere ved at tage en uddannelse, passe et job og man bliver dårligere til sport.

Hvis man drikker alkohol, samtidig med man tager stoffer, er det helt uforudsigeligt, hvordan stofferne virker, og hvordan man reagerer.

Der findes i dag et utal af rusmidler – såsom alkohol, hash, amfetamin mv., og de er let tilgængelige, men gør det ikke mindre farligt.

Råd til kammerater

Hvis din kammerat drikker eller tager stoffer:

råd vedkommende til at tale med sine forældre eller andre voksne
råd vedkommende til at søge professionel hjælp

Hvis din kammerat ikke gør noget:

fortæl det til dine forældre. Du sladrer ikke, men forsøger at hjælpe din kammerat
fortæl det evt. til din klasselærer

HUSK

Du er en god kammerat, hvis du forsøger at hjælpe en kammerat ud af problemerne

Råd til forældre og voksne

Der er vigtigt, at forældre og andre voksne, der arbejder med unge (lærere, pædagoger, klubmedarbejdere), har en klar og tydelig holdning til rusmidler og kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos børn og unge.

F.eks er det en god ide, at forældrene i de enkelte klasser omkring teenagealderen laver en aftale, hvor man overfor børnene klart giver udtryk for, at rusmidler og børn ikke hører sammen. Det bliver nemmere, hvis hele forældregruppen har samme holdning, idet børnene så ikke kan spille forældrene ud mod hinanden.

Erfarer du eller hører rygter om, at dit barn er misbruger

tal med dit barn – giv dig tid til at overveje, hvordan samtalen skal foregå, og hvad du forventer at få ud af samtalen
fortæl dit barn om din bekymring og begrund den. Find ud af om andre er involveret i et misbrug
fortæl dit barn, at du holder af hende/ham. Fortæl at du tager afstand fra misbrug og at du som forældre har ansvaret for både barn og resten af familien, hvorfor du som voksen nødvendigvis forsøger at afklare situationen
læg ikke skjul på, at du på dette område er uvidende og usikker, hvorfor det er nødvendigt for dig at søge professionel hjælp
henvend dig sammen med dit barn til din læge eller til et rådgivningssted for misbrug
tal med øvrige forældre, som kan have interesse i sagen
henvend dig til dit barns skole/fritidsvejleder. De er altid villig til at hjælpe og give gode råd.
lav nogle klare aftaler med dit barn – ud fra det skete
hav altid en god dialog med dit barn, de øvrige forældre og skolen.

Endvidere kan man som forældre gøre følgende:

forældre kan kun forebygge indtil den dag, hvor rusmidlet eventuelt viser sig
ikke være naiv og tro, at det ikke sker for DIT barn – alle typer af unge kan blive misbrugere
bruge mere tid på børnene - også selvom de bliver teenagere
være positive forbilleder
lære sine børn at sige NEJ og kunne stå på egne ben – herunder lære børnene at sætte grænser
selv sætte grænser overfor sine børn
tilegne sig viden og rusmidler og deres bivirkninger – og åbent snakke med sit barn om det – og uden at moralisere
engagere sig i sit barns liv – være SYNLIGE. Interesse er ikke nødvendigvis udtryk for mistillid og opsyn ikke det samme som kontrol.

SÆT GRÆNSER

vær forældre – ikke kammerater

Tegn og signaler, der bør bemærkes af forældrene, specielt med hensyn til ”hårde stoffer”

humørsvingninger, aggressivitet og/eller sløvhed
meget træt mandag og tirsdag
vægttab på kort tid
stopper med at drikke alkohol i weekender (dog forekommer der blandingsmisbrug)
drikker meget vand, specielt mandag og tirsdag
stort pengeforbrug eller har flere penge end sædvanligt
kodesnakker i telefonen
undgår øjenkontakt – undgår samtale
dårligere skoleresultater
nye venner og ændring af tøjstil
bleghed
bruger meget deodorant eller andet, som kan skjule duften af hashrøg
overnatter oftest hos venner, som forældrene ikke kender
kommer ofte sent hjem søndag eftermiddag
isolerer sig fra/ved familiesammenkomster
lyver og glemmer aftaler

Det kan være svært at se efter tegn og symptomer – de unge der tager stoffer vil prøve at skjule det mest muligt. Vender først tilbage når rusen har lagt sig. Kig derfor på det generelle billede af den unges opførsel. Mange symptomer forveksles med pubertet og hormonsvingninger. Stol på din intuition – ofte har forældre sagt: ”Jeg vidste der var noget…”

Tag udgangspunkt i dit barns normalbillede, hvis det ændrer sig så undrer jeg mig og reagerer efterfølgende.

Unge drikker mindre alkohol

I 1995 var danske børn og unge dem der i Europa drak mest. Det blev påvist i den første fælleseuropæiske undersøgelse af unges rusmidler, den såkaldte ESPAD-undersøgelse.

Dette er formentlig stadig tilfældet, nu hvor den tredje ESPAD-undersøgelse er på trapperne. Den gode nyhed fra den danske del af undersøgelsen er imidlertid, at selv om niveauet stadig er højt sammenlignet med andre europæiske lande, er der sket et klart fald i både drenges og pigers alkoholforbrug siden den seneste undersøgelse i 1999.

Undersøgelsen fra 2003 viser også, at i 2003 debuterer de unge senere med alkohol end de gjorde i 1999.

Sven Sabroe Institut for Epidemiologi og Socialmedicin på Århus Universitet, som er en af dem, der har udført den danske del af undersøgelsen udtaler, at tidspunktet for alkoholdebuten betyder meget for de unges fremtidige alkoholforbrug og for, hvordan de i øvrigt trives.

Jo tidligere alkoholdebut, jo mere drikker de fremover og jo større er risikoen for at få problemer med alkohol senere i liver. Unge, der begynder med at drikke tidligt har også større risiko for at løbe ind i problemer, når de er fulde, f.eks. med samleje uden prævention, slagsmål og problemer med politiet.