Social- og Sundhedshjælperelev

Social - og sundhedshjælperuddannelsen varer 14 måneder. Du bliver uddannet til selvstændigt at udføre brede elementære bistands -pleje- og omsorgsopgaver. Opgaverne udføres fortrinsvis i borgernes eget hjem.

Du har mulighed for at uddanne dig til social - og sundhedsassistent efter social - og sundhedshjælperuddannelsen.

Den teoretiske del af uddannelsen (mindst 24 uger) foregår på SOSU-Sjælland afdeling Greve.

For elever ansat i Greve Kommune, foregår praktikken som udgangspunkt på et af Kommunes plejecentre og i Kommunens hjemmepleje.

Under praktikken bliver du tilknyttet en fast plejegruppe, og får tildelt dels en ansvarlig vejleder, som typisk er gruppelederen, og en daglig vejleder som oftest er enten social - og sundhedshjælper, social - og sundhedsassistent eller tilsvarende.

Vi bestræber os på at alle vejledere i Greve Kommune har gennemgået en uddannelse for praktikvejledere, og at de er helt ajour med netop din uddannelse.

Du bliver lønnet af kommunen under uddannelsen:

  • For elever under 18 år er lønnen pr. 1.4.2010 kr. 7.494,35 om måneden
  • For elever over 18 år er lønnen pr. 1.4.2010 kr. 9.733,15 om måneden
  • For voksenelever er lønnen pr. 1.4.2010 kr. 18.947,50 om måneden

Hvem er omfattet?

Alle med lyst og interesse for en uddannelse inden for hjemmeplejen, og som opfylder nedenstående kriterier, kan søge.

Hvilke forudsætninger skal du have?

1. Har gennemført grundforløb.

2. Har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven.

3. Har anden relevant erfaring, der svarer til de kvalifikationer, der er nævnt i nr. 2, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne.

4. Har kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til de i nr. 1, 2 eller 3 nævnte.

Voksenelevløn

Der er mulighed for at ansøge om voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år og i øvrigt opfylder følgende kriterier:

  • Inden for det sidste år har praktisk erfaring inden for ældreområdet af minimum 3-6 måneders varighed.
  • Kan stille med en god anbefaling.

Ansøgning om voksenelevløn skal ske på ansøgningsskemaet, som du sender til SOSU-Sjælland afdeling Greve. Uddannelseskonsulenten i Greve Kommune vurderer herefter ansøgningen i forhold til ovenstående kriterier. Hvis der er flere egnede ansøgere til voksenelevløn end der er mulighed for at optage, vil uddannelseskonsulenten vurdere, hvem der er bedst egnet. Vi har dog endnu ikke afvist nogle, der har opfyldt kriterierne.

Vikariat i hjemmeplejen og mulighed for opnåelse af voksenelevløn i Greve Kommune

Mangler du relevant praktisk erfaring, har du mulighed for at søge et vikariat i hjemmeplejen.

For nærmere oplysninger om jobmuligheder kan du kontakte:

Plejecenter Strandcentret
Plejecenterleder Stella Hviid
Tlf. 43 95 90 66

Plejecenter Hedebo
Plejecenterleder Christina Giarbini
Tlf. 23 38 70 68

Plejecenter Nældebjerg
Plejecenterleder Merete Brønnum
Tlf. 43 97 88 54

Lokalcenter Møllehøj
Plejecenterleder Gitte Hansen
Tlf. 24 45 06 96

Hjemmeplejen - udeområdet
Stedfortræder for Områdeleder Maj-Britt Vendelbo Toft
Tlf. 43 97 88 36

Hvilket materiale skal ansøgeren have med?

  • Du skal udfylde ansøgningsskema og vedlægge kopi af eksamensbeviser, dokumentation for erhvervsarbejde samt relevante udtalelser
  • Du bliver indkaldt til personlig samtale på SOSU-Sjælland afdeling Greve.

Ansøgningsskema?

  • Ansøgningsskema kan hentes på SOSU-Sjælland afdeling Greve eller på www.sosugreve.dk

Uddannelsesstart

Der starter hold i januar, maj og september.

Yderligere oplysninger

Du kan henvende dig til

SOSU-Sjælland afdeling Greve
Rådhusholmen 3
2670 Greve
Tlf 43 97 23 00.

Hvilket lovgrundlag findes der?

Lov om erhvervsuddannelser kan du læse nedenfor. 

Sidst opdateret: 27. juni 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Mette Westergaard
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 91 54mmw@greve.dk