Øget fokus på udbetalingsgrundlaget af ældrechecken

Greve Kommunes kontrolgruppe vil i den kommende periode foretage en undersøgelse af, hvorvidt kommunens pensionister har fået udbetalt ældrechecken på et korrekt grundlag

Den kommende undersøgelse er et resultat af den megen omtale, der har været i medierne i den senere tid, hvor nogle ældre gemmer deres penge bl.a. i bankbokse for at få ret til at få udbetalt ældrechecken.

Kontrolgruppen, der i de senere år har arbejdet intensivt for at forhindre snyd med sociale midler, ser nu frem til at kunne afdække problemets omfang i kommunen.

Det er Kontrolgruppens håb, at undersøgelsen vil vise, at kommunens pensionister ikke gør sig fattigere for at få udbetalt ældrechecken.

Sidst opdateret: 22. september 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Center for Borgerservice
Rådhusholmen 10
2670 Greve
4397 9797raadhus@greve.dk