Claus Engskov fra Dansk Folkeparti stopper i Greve Byråd

På grund af helbredsmæssige årsager stopper byrådsmedlem for Dansk Folkeparti Claus Engskov i Greve Byråd 1. april 2017.

Claus Engskovs ønske om at træde ud af byrådet blev forelagt og godkendt af byrådet ved mandagens byrådsmøde.

I stedet indtræder 1. suppleant Ina Birch i Greve Byråd 1. april 2017. Det nye hverv er ikke ukendt for Ina Birch, der i de sene-ste måneder har varetaget pladsen i byrådet for Claus Engskov, mens han har haft orlov.

Dansk Folkepartis gruppe ønsker i forbindelse med Claus Engskovs udtræden og Ina Birchs indtræden i Byrådet ikke at foretage omkonstitueringer.

Sidst opdateret: 20. april 2017   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Kommunikationschef
Anne Pihl Rasmussen
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 92 06apr@greve.dk