Festlig indvielse af Arenaskolen

Indvielse af Arenaskolen

Kontakt

Center for Byråd & Ledelse
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97
strategi@greve.dk

Der var musik, show, taler og masser af højt humør, da Arenskolen onsdag eftermiddag indviede sin nye udendørs arena – og skolens navn.

Omtrent 500 elever, ansatte, forældre og gæster lagde onsdag eftermiddag vejen forbi Arenaskolen, da den holdt officiel indvielse som én skole efter før i tiden at have været Gersagerskolen og Hundigeskolen. Ved samme lejlighed indviede skolen den helt nye udendørs arena, der skal danne ramme om undervisning, leg, læring og bevægelse.

Formand for Greve Kommunes Børne- og Ungeudvalg, Brigitte Klintskov Jerkel, stod for den officielle del af indvielsen. I sin tale lagde hun vægt på det store arbejde, der er blevet lagt i de seneste år, siden Greve Byråd besluttede, at de to skoler skulle have en særlig profil og især arbejde med sammenhængen mellem faglighed, bevægelse, sundhed og kost.

Hun roste medarbejderne for deres engagement og fremhævede, hvordan deres arbejde har gjort Arenaskolen til en foregangsskole, når det handler om sammenhæng mellem bevægelse og læring.

”I dag indvier vi den nye arena. Vi indvier den nye skole og dens navn, og vi markerer et nyt og spændende kapitel for alle, der har deres gang her på skolen. Navnet Arenaskolen er et stærkt symbol for det, man VIL her på skolen. Arenaen kommer til at danne ramme om en masse spændende undervisning, bevægelse, sport og leg. Men arenaen bliver også et symbol på, at skolen er arena for elevernes liv og læring, og for det klare mål er at styrke deres faglighed og muligheder nu – og senere i livet”, sagde Brigitte Klintskov Jerkel blandt andet.

Sidst opdateret: 27. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig