Grønt Flag til Holmeagerskolen

Holmeagerskolen fik for syvende år overrakt Grønt Flag af borgmesteren

Kontakt

Skoleleder, Holmeagerskolen
René Bang

2670 Greve
43 97 34 35
reb@greve.dk

Holmeagerskolen modtog i dag onsdag for syvende år i træk Friluftsrådets Grønne Flag som en anerkendelse af skolens højt kvalificerede miljøundervisning.

Det var en stolt og glad borgmester, der onsdag kunne overrække Holmeagerskolen Grønt Flag, som er Friluftsrådets anerkendelse af, at skolen lever op til internationale standarder for miljøundervisning.

Holmeagerskolen har i årets løb blandt andet etableret et miljøråd, udarbejdet en handleplan for Natur og Affald samt opnået en besparelse på mindst 10 procent inden for affald.

”Der bliver stillet meget høje internationale krav til en skole for, at den kan få lov til at få det grønne flag. Og det er nu syvende år i træk, at I opfylder disse krav. Det er meget flot, og det vil jeg ønske jer et stort tillykke med. Og jeg glæder mig til gensynet med jer til næste år!”, sagde borgmester Hans Barlach blandt andet i sin tale ved overrækkelsen.

Blandt Holmeagerskolens mange grønne aktiviteter i det forløbne år kan nævnes indskolingsklassernes Natur temauge, 3. klassernes tegnekonkurrence med temaet ”Sortér dit affald”, 6. klassernes bygning af fuglekasser af genbrugstræ og 4. klassernes deltagelse i Danmarks Naturfredningsforenings landsindsamling af affald.

6. b har tillige for nylig modtaget støtte fra Friluftsrådet og Toyota til et projekt, hvor man i konkurrence med fem andre danske skoler skal udvikle kreative og innovative løsninger på miljøproblemer.

Sidst opdateret: 12. oktober 2011   |   Kommentar til sideansvarlig