Borgmester Hans Barlach er utroligt glad for resultatet:
”At vi nu igen bliver kåret som den bedste kommune i hele regionen at drive erhvervsliv i - af erhvervslivet selv - er jeg meget stolt over. Vi forsøger nemlig hele tiden at arbejde for at optimere rammevilkårene”, siger Hans Barlach.
Greve Kommune har haft størst fremgang i kategorien infrastruktur og transport, hvor kommunen har forbedret sig 20 pladser siden sidste undersøgelse. Men undersøgelsen viser også, at der på nogle områder er plads til forbedring, og det skal der gøre noget ved, siger Hans Barlach:
”Vi skal nu arbejde for at blive endnu bedre, for analysen viser et klart forbedringspotentiale på nogle områder. Og sidste år fik vi jo en samlet 18 plads.”
Undersøgelsen er ændret lidt siden sidste år, og der er i år således blevet spurgt flere. Hans Barlach undres dog over en del af undersøgelsens resultat, som viser et fald på området ’kommunens brug af private leverandører’.
”Vi skal selvfølgelig være særligt opmærksomme, når vi ser et dyk på et parameter i undersøgelsen. Jeg tillader mig dog at undres en smule, da vi ikke har skiftet kurs i brugen af private leverandører. Men vi vil selvfølgelig nøje vurdere, hvor vi evt. kan sætte ind”, siger Hans Barlach.
Yderligere oplysninger
Borgmester Hans Barlach, tlf.: 43 97 93 40
