Næste sommer kan Karlslunde Stationscenter på 6000 kvm slå dørene op. Centeret vil ligge tæt på S-toget, have butikker med dagligvare, byggematerialer samt et bibliotek. Det bliver dermed et moderne og naturligt midtpunkt i Karlslunde. På taget vil der desuden være 250 parkeringspladser og en ubemandet benzinstation.
”Transport, handel og kultur. Tre vigtige dele af det moderne liv. Det her center får det hele. Det giver mening. Og så skal vi heller ikke glemme, at resten af området også er i udvikling – der kommer pendlerparkeringspladser, plejecenter, boliger og erhverv,” sagde borgmester Hans Barlach ved grundstensnedlæggelsen.
Borgmester Hans Barlach fremhævede også, at byggeriet støtter Greve Kommunes intentioner som klimakommune med et ansvarligt energiforbrug.
Yderligere oplysninger
Borgmester Hans Barlach, tlf.: 43 97 93 40
