Lær at leve med kronisk sygdom

Greve Kommune tilbyder kursus i selvhjælpsteknikker til dig, der lever med kronisk sygdom .

Lær at leve med kronisk sygdom

Informationsmøde d. 6. september kl. 16-17

Greve Kommune tilbyder kursus i selvhjælpsteknikker til dig, der lever med kronisk sygdom .

Kurset kan give dig inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har kronisk sygdom. På kurset er der fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der er ved at have kronisk sygdom, så du kan blive bedre til at håndtere dine symptomer.

Underviserne på kurset har selv kronisk sygdom og har gennemført en instruktøruddannelse.

Du vil på kurserne bl.a. høre om:

  • Forskellige selvhjælpsteknikker
  • At sætte sig mål – lave handleplaner
  • Problemløsning
  • Håndtering af træthed og smerter

Kurset strækker sig over 6 uger med en ugentlig mødegang á 2½ times varighed. Kurset er gratis.

Kurset udbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen og er støttet af TrygFonden.

Næste informationsmøde om ”Lær at leve med kronisk sygdom” afholdes tirsdag d. 6. september 2011 kl. 16-17 i Genoptræningscentret, Hundige Allé 11, 2670 Greve. Her kan interesserede borgere uforpligtende høre mere om kurset. Selve kurset gennemføres september-november 2011.

Greve Kommune afholder også kurset ”Lær at tackle kroniske smerter”. Dette sker næste gang i første halvår 2012. Tidspunkt for informationsmøde annonceres her på hjemmesiden og i Sydkysten under ”Nyt fra Greve”.

Du er velkommen til at kontakte sundhedskonsulenterne for yderligere information tlf. 43 97 96 04 eller e-mail: sundhedsteam@greve.dk.

Sidst opdateret: 22. august 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Center for Sundhed & Pleje
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97sundhedogpleje@greve.dk