Lokalplan ved Karlslunde Parkvej

Oversigtskort til lokalplan nr. 13.30

Kontakt

Center for Teknik & Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97
teknik@greve.dk

Bekendtgørelse om lokalplan nr. 13.30 for 10 rækkehuse, Karlslunde Parkvej ved Langagergård

Greve Byråd har den 26. april 2011 vedtaget lokalplan nr. 13.30.

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet grænser mod nord op til det åbne landskab på Langagergård, mod vest og syd op til Grevens Fejde på Annasvej og mod øst til Karlslunde Parkvej.

Planens indhold

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 10 nye rækkehuse på ca. 110 m², der i materiale og arkitektur er som den eksisterende bebyggelse Grevens Fejde og med et samlet bebygget areal på max. 1.200 m². Husene placeres som en U-form omkring en fælles grønning, der mod vest åbner sig ud mod grønningen mellem de to bebyggelser. Mod nord/vest afgrænses området af et i Naturbeskyttelsesloven § 3 vandhul med omkransende beplantning.

Ændringer i forhold til det fremlagte lokalplanforslag

Lokalplanen er vedtaget med følgende ændringer i forhold til det fremlagte lokalplanforslag.
Der kan efter en samlet plan efter principperne i lokalplanen udstykkes 10 boliger.

Retsvirkninger

Efter denne offentliggørelse af lokalplanen må der, i henhold til planlovens § 18, ikke retligt eller faktisk etableres forhold som er i strid med lokalplanens bestemmelser, med mindre der meddeles dispensation i henhold til lovens § 19.

Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om, at der skal etableres de anlæg, som er fastlagt i lokalplanen, men når der bygges skal det ske i overensstemmelse med lokalplanen. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil.

Klagevejledning

Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med lokalplanen skal indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, inden 4 uger efter denne offentlige bekendtgørelse, d.v.s. inden den 8. juli 2011, jfr. planlovens § 60, stk. 1. Retlige spørgsmål kan f.eks. være spørgsmål om planens tilvejebringelse og forhold til planloven. Som hovedregel kan der ikke klages over planens indhold. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der afgør, om en klage vedrører et retligt forhold.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. for klager fra privatpersoner og 3.000 kr. for klager fra virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet sender en opkrævning på gebyret, når klagen er modtaget, og påbegynder ikke behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.

Evt. retssag vedrørende planen skal anlægges inden 6 måneder fra denne offentlige bekendtgørelse, d.v.s. inden den 10. december 2011, jfr. planlovens § 62, stk. 1.

Yderligere oplysninger

Planen kan fås i Greve Kommunes Borgerservice, Rådhusholmen 10, 2670 Greve eller bestilles på tlf. 43 97 93 71. Den kan også ses på kommunens biblioteker og her på hjemmesiden ved at benytte linket under Læs mere.

Yderligere oplysninger om planen kan fås i Center for Teknik & Miljø på tlf. 43 97 93 35.

Sidst opdateret: 09. juni 2011   |   Kommentar til sideansvarlig