Nyt team i ErhvervsCentret

Medarbejdere fra Erhvervscentret

Kontakt

Erhvervs- og Turistchef
Tina Charlotte Koeffoed
Korskildelund 6
2670 Greve
tlf. 21 30 50 04
tck@erhvervscentret.greve.dk

Erhvervslivet får i fremtiden en mere enkel og tydelig indgang til kommunen.

Virksomheder har tidligere givet udtryk for, at det er uklart, hvem erhvervslivets talerør er. Det nye team med Erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed i spidsen skal derfor være med til at sikre en fælles og synlig indgang for virksomhederne til kommunen. Teamets funktion er at understøtte dialogen og samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne, og det er i ErhvervsCentret, at Greve Kommunes erhvervsstrategi bliver omsat til handling.

Baggrunden for det nye team er en beslutning, som byrådet vedtog i forbindelse med planen for ErhvervsCentret i Greve den 13. december 2011. Ud over at fem medarbejdere fra den tidligere Udviklingspark Øresund rykker med over i ErhvervsCentret, er der yderligere blevet ansat to konsulenter direkte under Erhvervs- og Turistchef Tina Charlotte Koeffoed.

Nye konsulenter skal varetage iværksættere og udviklingsprojekter
Begge nye konsulenter i ErhvervsCentret i Greve skal i tæt samarbejde med Erhvervs- og Turistchefen arbejde for at udmønte kommunens erhvervsstrategi samt styrke dialogen mellem virksomhederne samt samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen.

Dorethe Bjergkilde er blevet ansat som Erhvervs- og udviklingskonsulent i ErhvervsCentret og skal særligt varetage erhvervsudviklingsopgaver og projekter samt kommunikationsopgaver. Dorethe Bjergkilde har tidligere varetaget udviklingsprojekter for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Greve, og skal i et vist omfang fortsætte med det. Bjergkilde har en baggrund som Cand.Comm og har erfaring fra bl.a. konsulentstillinger i det private erhvervsliv.

Jesper Yde Knudsen er blevet ansat som Erhvervsservicekonsulent og skal særligt varetage serviceringen af nye iværksættere og virksomheder i Greve og Solrød Kommuner samt kommunikationsopgaver. Jesper Yde Knudsen har tidligere selv haft eget firma, og han har også arbejdet med vejledning og kurser for iværksættere og virksomheder i København Syd Erhvervscenter. ”Jeg ser frem til at møde en masse nye og entusiastiske iværksættere, og jeg er klar til at tage imod”, siger Jesper Yde Knudsen.

Udover erhvervsservice og erhvervsudvikling, vil de tidligere aktiviteter fra Udviklingspark Øresund også overgå til ErhvervsCentret såsom udlejning af lokaler til virksomheder og iværksættere. ”Der er mulighed for at leje små som store kontorer i ErhvervsCentret til konkurrencedygtige priser. Jeg forventer, at der bliver rift om kontorerne, nu hvor det er muligt at have kontor helt tæt på det nye ErhvervsCenters kommende aktiviteter og netværksmuligheder”, siger Erhvervs- og Turistchef Tina Charlotte Koeffoed.

For yderligere oplysninger, kontakt Erhvervs- og Turistchef Tina Charlotte Koeffoed på 36915004. ErhvervsCentrets hjemmeside er under opbygning. Se evt. www.udviklingspark.org

Sidst opdateret: 23. januar 2012   |   Kommentar til sideansvarlig