Sommersjov i Greve Svømmehal

Fra Greve Svømmehal

Kontakt

Greve Svømmehal
Jørgen Bachs Plads 1
2670 Greve
43 97 95 27
gsh@greve.dk

I skolernes sommerferie kan børn og unge under 18 år komme i svømmehallen for kun 15 kr.

Sommerferieperioden fra den 27. juni til den 14. august 2011 kommer til, at stå i børnenes tegn og der vil derfor blive rig mulighed for, at boltre sig og lege i det dejlige 30 – 33 gr. varme vand. Tårne og vipper, som er særligt populære hos de lidt større børn og unge, vil være åbne fra kl. 12.00 og samtidig vil en stor grøn krokodille indtage 1,30 meter bassinet og indbyde til leg.

Vi håber, at rigtig mange børn og unge vil gøre brug af vores tilbud om, at komme billigere i svømmehal og hermed opleve nogle sjove timer med sunde aktiviteter. Børn under 8 år skal bade sammen med en voksen men også de ældre børn og unge må meget gerne tage deres forældre, bedsteforældre eller andre voksne med i svømmehallen, udtaler Leder Bodil V. Nielsen.

For de helt mindste og deres forældre vil der også i sommerferien være rig mulighed for, at hygge og lege i småbørns- og babybassinet.

Selv om, at der i sommerferieperioden sættes særligt fokus på børn og unge så er der også aktiviteter for Greve Svømmehals voksne gæster.

Der er således fortsat mulighed for, at deltage i morgengymnastik mandag til fredag kl. 7.30 – 8.00 og i formiddagsgymnastik tirsdag og torsdag kl. 11.00 – 11.30. Tilbud som man frit kan vælge at deltage i når man har købt indgangsbillet til Greve Svømmehal. Herudover er der rig mulighed for, at motionssvømme i formiddagstimerne.

Forudsætningerne for, at alle svømmehallens gæster, uanset alder, vil nyde et besøg i Greve Svømmehal i løbet af sommeren er således til stede og Greve Svømmehal håber derfor, at rigtig mange vil gøre brug af tilbuddet.

Fra 27. juni til 14. august 2011 har Greve Svømmehal åbent kl. 7.00 – kl. 15.00 på hverdage og kl. 8.00 – kl. 15.00 lørdage og søndage.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Leder Bodil V. Nielsen på tlf. 43 97 95 27 eller 40 16 85 27.

Sidst opdateret: 04. juli 2011   |   Kommentar til sideansvarlig