Ta' 100 år tilbage og affyr kanonen

Kontakt

Center for Byråd & Borgerservice
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97
Send Digital Post

I vinterferieugerne 7-8 kan du prøve Virtual Reality på Mosede Fort. Her tager vi dig med 100 år tilbage til dengang Mosede Fort stadig var bemandet. Du bliver soldat i et realistisk virtuelt univers, hvor du selv lader, sigter og affyrer kanonen.

Oplevelser for hele familien
På Mosede Fort kan du rejse 100 år tilbage i tiden, hvor verdenskrigen rasede rundt om Danmark. Du kan gå på opdagelse i de mange overraskende historier og blive suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig.
I vinterferieugerne 7-8 kan du tilmed prøve Mosede Forts Virtual Reality.

Virtual Reality på Mosede Fort
Museet har i flere år samarbejdet med 3 studerende medialoger fra Ålborg Universitet, der har udviklet Virtual Reality specielt til museet på Mosede Fort.
Når man lader kanonen er det sjovt at hjælpes ad, men man kan sagtens prøve det alene. Virtual Reality er for folk i alle aldre og GRATIS at prøve, når entréen er betalt.

Praktisk information

Vi har åbent i vinterferieugerne 7-8
Tirsdag - fredag 11-15
Lørdag - søndag 11-16
HUSK gratis rundvisning alle dage kl. 12.
Voksne: 90 kr.
Børn under 18 år har som altid gratis adgang!

Sidst opdateret: 14. februar 2017   |   Kommentar til sideansvarlig