I Center for Borgerservice kan borgerne henvende sig om al kommunal service. Center for Borgerservice er den koordinerede indgang til kommunen, og Center for Borgerservice tager udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation og behov for enkeltydelser. Hvis Center for Borgerservice ikka kan betjene borgeren umiddelbart, guides borgeren hen, hvor vedkommende kan få relevant betjening.
Borgerne serviceres blandt andet inden for følgende områder:
- Udbetaling af ydelser (pension, personlige tillæg, børnefamilieydelser, børnebidrag, barselsdagpenge, boligsikring, boligydelse, begravelseshjælp)
- Boliger (anvisning, boligindskudslån, boliggodkendelser)
- Ejendomme (ejendomsskat, lån til betaling af ejendomsskat, ejendomsoplysningsskemaer, skødepåtegning, affald)
- Skat, pas og kørekort
- Pladsanvisning
- Sygesikring, folkeregister
- Administrative opgaver i forbindelse med vielser og valg
- Opkrævningsopgaven
- Reception, omstilling og generel information, hjælp til anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger mv.
